- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
296

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissen, Hans, 1788-1857, slesvigsk Patriot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Saa snart Sprogsagen var rejst, kom N. til at indtage en
ledende Stilling blandt sine Standsfæller, hvis første samlede Skridt
var en Takadresse til Christian VIII for Sprogreskriptet af 14. Nov.
1840. Det følgende Aar vedtoge Sognefogederne og Sandemændene
i Gram Herred paa Allemandstinget at ophænge en Tavle i
Tørning Tinghus til Erindring om, at Kongen havde indsat det
tilsidesatte Modersmaal i dets naturlige Ret. Det var N.s Værk. Han
lod forfærdige en Tavle med Kongens og Monarkiets fulde Vaaben
med Krone over og derunder Ordene:

         «I Lov og Rettens Sale
         han løste bunden Tale;
         nu skal alene klinge
         vort Modersmaal paa Tinge.»

Imidlertid skyndte Embedsmændene, der havde faaet Nys om dette
Forehavende, sig umiddelbart før Allemandstinget 1842 at ophænge
en anden Tavle i Tinghuset blot med Kongens Navnetræk, og da
N. samme Morgen, som Tinget skulde holdes, indfandt sig i
Tinghuset og fandt den nye Tavle der, anbragte han sin Tavle lige
over for Dommersædet. Men inden Tinget blev sat, lod
Herredsfogeden Bøndernes Tavle borttage, og en Klage derover til Kongen
førte kun til, at Sagens Afgjørelse blev overladt til Øvrigheden.

Aaret efter stiftedes den slesvigske Forening, for hvilken N.
blev Formand, og hans ansete Navn skaffede den hurtig Fremgang.
Et af dens første Skridt var at sende N. og Laurids Skau til
Kongen, hos hvem de i Avg. 1843 fik Avdiens paa Før. De 2
stovte Bønders kraftige og forstandige Optræden vakte Kongens
Beundring og havde den Virkning, at Kongen paalagde
Amtmændene alvorlig at efterkomme hans Vilje med Hensyn til det
danske Sprogs Haandhævelse. Tavlesagen var ogsaa paa Tale ved
denne Avdiens, og Kongen foreslog at ophænge Tavlen i Hammelev
Kirke, hvad N. dog ikke vilde gaa ind paa. Amtmanden saa sig
imidlertid omsider nødsaget til at give efter for N., og Tavlen
blev nu ophængt i Tinghuset, men Friskarerne brændte den 1848.
I Okt. 1843 var N. sammen med Nis Steffensen fra Styding og
L. Skau atter hos Kongen, denne Gang i Kjøbenhavn, for at
opnaa Tilladelse til at oprette en Folkehøjskole. Kongen drøftede
baade denne Sag og Stænderforsamlingens Forlæggelse fra Slesvig
til Flensborg udførlig med dem, men maatte ogsaa ved denne
Lejlighed høre drøje Ord af den frimodige N. om Embedsmændene.
Kort efter kjøbte N. en Gaard i Rødding til Højskole og indtraadte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free