Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nygaard, Frederik Sextus Otto Alfred Petersen, 1845-97, Præst og historisk Forfatter - Nyholm, Carthon Kristoffer Vilhelm, f. 1829, Højesteretsassessor og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(«Luthers Venner, kirkehistoriske Nutidsskitser fra Vesttyskland og
Elsass», 1892, og « Mellem Protestanter og Katholikker, Skitser fra
Kirkelivet i Tyskland og Elsass», 1893). Hans betydeligste Arbejde
er dog hans Skildring af den fynske Opvækkelse (1897), der skulde
danne Indledningen til et større Værk om «Kristenliv i Danmark
gjennem 100 Aar (1741—1840)». Inden det blev fuldendt, døde
han (29. Avg. 1897). Han var 2 Gange gift: 1. (1871) med Elise
Henriette f. Christiansen (d. 1885), Datter af Toldkontrollør Chr.
C.; 2. (1887) med Øllegaard f. Refslund, Datter af Gaardejer Chr.
R. i Sønderjylland.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—1884 S. 374.
P. Boisen, Minder om Valgmenighedspræst F. N. (1898).
Højskolebladet 1898, Nr. 6. 21 f.
Fr. Nielsen.
Nyholm, Carthon Kristoffer Valdemar, f. 1829, Højesteretsassessor
og Politiker, blev født 30. Juni 1829 i Nyborg, hvor hans
Fader, nedennævnte Christopher N., var Sognepræst. Han blev
1847. Student fra Sorø Akademi og 1853 juridisk Kandidat; var
derefter Manuduktør, indtil han 1856 blev Avditør, først i Aarhus,
1857—62 i Altona og til sidst i Kjøbenhavn; 1863 Assessor i
Kriminalretten, 1876 i Landsoverretten i Kjøbenhavn og endelig 1881
i Højesteret. Allerede tidlig var hans Interesse delt mellem
Retsvidenskab og Politik, og denne Dobbelthed kommer til Syne
gjennem hele hans Forfattervirksomhed. Hans første Skrift, «Helstatens
Separatister» (oprindelig trykt i «Dagbladet» i Dec. 1853), var en
skarp Kritik af det slesvigske Forfatningsudkast, og fra Altona
skrev han senere jævnlig Breve til «Fædrelandet». Derefter fulgte
nogle Smaaskrifter om, d. v. s. imod, «Dødsstraffen» (1858), om
«den offentlige Anklagemyndigheds Væsen og Betydning» (1862),
om «Lægens Vidnepligt» (1863) og om «den franske Militærrettergang»
(1870) til Anbefaling for en indgribende Omdannelse af den
militære Retspleje her hjemme. Efter at have udgivet 1864 en
meget kortfattet «Politisk Katekismus for Menigmand» udarbejdede
han 1869 til Brug for Folkeoplysningsudvalget «Grundtræk af
Danmarks Statsforfatning og Statsforvaltning», til hvis nye Udgave 1880
føjedes et Omrids af Sveriges og Norges. 1891—93 kom der en
4. Udgave.
Af mere selvstændig Karakter ere nogle Indlæg i den politiske
Strid: «Om Udstedelsen af provisoriske Love» (1883); «Provisoriet
efter gjældende dansk Statsret af en Jurist af den gamle Skole»
(1886), hvis Titel alene udtaler Modsætningen imod den nye Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
