Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ólafsson, Magnús, 1573-1636, Oldforsker - Ólafsson, Ólafur, -1788, s. Olavius (ndfr. S. 393) - Ólafsson, Páll, s. ovfr. S. 389 - Ólafsson, Stefan, o. 1620-1688, Præst, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommentarer, hvoraf en Afhandling om den islandske Poesi med
Fortolkning af «Krákumál» indlemmedes i Worms Runeværk 1651.
Ogsaa som Digter har han forsøgt sig, og baade islandske og
latinske Vers fra hans Haand foreligge.
J. Thorkelsson, Om digtningen på Island i det 15. og 16. årh. S. 468 ff.
Kr. Kaalund.
Ólafsson, Ólafur, d. 1788, s. Olavius (ndfr. S. 393).
Ólafsson, Páll, s. ovfr. S. 389.
Ólafsson, Stefán, o.1620-1688, Præst, Digter,
er født i Kirkjubær i Norder-Múla Syssel i det østlige Island. Forældrene
vare Præsten Ólafur Einarsson og Kristín Stefánsdatter. Han
dimitteredes fra Skalholt Skole, vistnok 1642, og deponerede det
følgende Aar ved Kjøbenhavns Universitet. I 5 Aar studerede han
her, samtidig beskæftiget for O. Worm med den nordiske
Oldlitteraturs Fortolkning. Saaledes oversatte han «Völuspá» og Snorra
Edda, hvilke Arbejder senere benyttedes i Resens Edda 1665. Han
modtog herunder et Tilbud om Ansættelse i Paris ved Mazarins
Bibliothek, hvorhen Exemplarer af nordiske Oldskrifter ligeledes
havde fundet Vej; men en indflydelsesrig Velynders religiøse
Betænkeligheder, som det synes, holdt ham tilbage. 1648 vendte han
hjem til Island, blev 1649 Præst paa Vallanes i Nærheden af sit
Barndomshjem, ægtede 1651 Guftnin Thorvaldsdatter, blev Provst
1672 og døde 29. Avg. 1688. Oprindelig en sund, kraftig og
livsglad Natur blev S. O. med Aarene tungere af Sind og besværedes,
foruden ved en Fodskade, af Legemssværhed; fra 1659 holdt han
Kapellan.
Baade S. Ó.s Fader og Farfader skreve Vers, og selv havde
han en udpræget digterisk Begavelse; han var musikalsk anlagt og
skrev fra Ungdommen af lette, velklingende Vers. En Digtsamling
af ham udgaves 1823, og hans Digte foreligge nu i en ved Dr.
J. Thorkelsson besørget samlet Udgave: «Kvæði Stefáns Ólafssonar»
I-II (Kph. 1885-86) med Variantapparat, forskjellige Oplysninger
og Tillæg samt Biografi. Digtene ere efter deres Hovedindhold
humoristiske Skildringer af Hverdagslivets komiske Situationer og
Figurer – særlig blandt Almuen og Tyendet –, ofte ret drøje i
Udtrykket eller nærgaaende i Satiren, eller spøgende Lejlighedsdigte,
Rimbreve og versificerede Fortællinger eller lystige Viser,
der synge Vinens, Tobakkens og raske Hestes Pris. De ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>