Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olearius, Adam, 1603-71, Rejsende og Lærd - Olesen, Hans, 1815-87, Bonde og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som O. var med til at gjøre Konstruktionen til. Over
Kunstkammeret udgav han 1666 en Beskrivelse.
Imidlertid vare O.s Studier og Arbejder ikke indskrænkede til
de hidtil nævnte Omraader. Han skrev Digte og Lejlighedsskrifter,
han udgav 1665 en højtysk Agende for Hertugdømmerne, og han
optraadte 1663 som disses Historieskriver ved sin «Kurtzer Begriff
einer holsteinischen Chronic», der gaar fra 1448-1662; for den
ældre Tid er dette Skrift uden Værdi, men det indeholder nogle
Førstehaands Efterretninger fra hans egen Samtid og forherliger
stærkt den Souverænitet, som Frederik III 1658 havde opnaaet
over Slesvig. 1651 var han bleven optaget som Medlem af det
tyske «Fruchtbringende Gesellschaft», og han stod i livlig
Forbindelse med en Række lærde og Digtere, forherligedes ogsaa af disse
som «den holstenske Plinius» og «den gottorpske Ulysses».
Under Krigen 1658 blev hans Hus, der laa lige over for
Gottorp Slot, plyndret af kejserlige og brandenborgske Tropper.
Et haardere Slag for ham var dog hans Velynder Hertug Frederiks
Død 10. Avg. 1659. I sine sidste Aar var han svagelig. Han døde
22. Febr. 1671 og begravedes i Slesvig Domkirke.
A. Olearius, Beschreib. der Newen Orientalischen Reise (Schleswig 1647).
Moller, Cimbria lit.
Allg. Deutsche Biographie XXIV.
Kürschner, Deutsche National-Litteratur XXVIII, 221 ff.
J. A. Fridericia.
Olesen, Hans, 1815-87, Bonde og Politiker, født 1. Febr.
1815 i Sædinge ved Rødby, Søn af Gaardfæster Ole Justesen (d. 1831)
og Bodil Andersdatter, fæstede 1835 Fædregaarden og tog fra 1840
livlig Del i den politiske Bevægelse. Han var 1843 Stifter af og
Formand for Maribo Amts Landboforening, som 1845 paa Grund af
sin Opposition maatte opløse sig; sluttede sig 1846 til
Bondevennernes Selskab og var blandt dets første Repræsentanter. 1848
valgtes han til den grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han hørte
til det yderste Venstre; var 1850-53 Folketingsmand og indtog
ogsaa et yderligt Stade i Landbospørgsmaalene, men skilte sig 1852
fra Bondevennerne i de store politiske Spørgsmaal og stemte med
det national-liberale Parti imod Toldlov og Arvelov. Han var
ogsaa Formand for Sogneforstanderskabet 1845-56, Medlem af
Amtsraadet 1848-54 og 1856-65; stiftede 1845 de mindre
Landejendomsbesidderes Brandforsikring for Laalands Stift og styrede
den indtil 1882 samt havde flere andre Tillidshverv og øvede i
lang Tid stor Indflydelse i sin Kreds. 1852 kjøbte han sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>