Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsen, Peder Blicher, 1759-1832, Diplomat - Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard, f. 1836, Musæumsdirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sygdommens Eftervirkninger. 1815 afskedigedes han af Statstjenesten
og udnævntes s. A. til Konferensraad. Han døde i Kjøbenhavn
2. Marts 1832. – Som Embedsmand havde O. Ry for Retsindighed
og Dygtighed. Ved Siden af sin Gjerning i Statens
Tjeneste udfoldede han nogen litterær Virksomhed. Han optraadte
som Oversætter af latinske, franske, tyske og engelske Skrifter og
forsøgte sig som Digter. Han udgav 1785 en Digtsamling under
Titelen: «En Dags Læsning», og 1815 fulgte en ny Samling,
hvilken han kaldte «To Dages Læsning». Disse Arbejder have vel
ikke synderlig poetisk Værdi; men man kan ikke frakjende
Forfatteren som Visedigter et vis sarkastisk Lune. 1813 udgav O. Skriftet
«Et og andet», hvori han udtalte sig om forskjellige Spørgsmaal,
lige fra Jødefejden til dansk Kornbrændevin. Paa Skriftets
Titelblad betegnede han sig Blicherolsen, hvilket Navn han antog for
at forebygge en Forvexling af hans og hans nævnte Broders Navn.
O. ægtede 22. Juli 1785 Cathrine Brodersen (f. 1764 d. 11. Dec. 1835)
Dagen 1832, Nr. 67.
Erslew, Forf. Lex.
A. Thorsøe.
Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard, f. 1836, Musæumsdirektør.
B. O. er født i Kjøbenhavn 9. Sept. 1836 paa Borchs Kollegium,
hvor hans Fader, Chresten O., var Portner. Tidlig forældreløs
gjennemgik han Efterslægtens Skole, arbejdede paa Teknisk Institut
og paa Kunstakademiet og fik hurtig Ansættelse som Tegner paa
Kittendorffs og Aagaards xylografiske Anstalt, hvor han udførte
talrige Illustrationer for Musæerne. Det var dog særlig hans Anlæg
for kunstneriske Arrangements, som førte ham til virksom Deltagelse
i Hovedstadens kunstneriske Liv. 1868 blev han artistisk Direktør
for Tivoli, hvor han virkede til Slutningen af 1885, og hvis nuværende
Hverdagsfysiognomi han for en væsentlig Del har skabt. Som
Kostumier først ved Kasino, senere (1874-76) ved det kongl. Theater
fandtes der ligeledes rig Anvendelse for hans kunstneriske Sans,
ligesom ogsaa Anlægget af Panoptikon, hvis artistiske Leder han
var fra 1885-98, betroedes ham. Størst Betydning har O. dog
faaet som Stifter af Dansk Folkemusæum. Det var ham, som gjorde
Worsaae opmærksom paa det fortjenstlige i Svenskeren Hazelius’
Bestræbelser for at skabe et Musæum af svenske Almuesager, og
da Worsaae optog denne Tanke ved paa den kunstindustrielle
Udstilling i Kjøbenhavn 1879 at sø£e tilvejebragt en Udstilling
af danske Almuesager, betroedes det O. at samle, ordne og
opstille den. Denne Udstilling blev bestemmende for Oprettelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
