Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand, 1817-83, Mathematiker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsforsikringsvæsenets Omraade har han stiftet Skole her hjemme, ligesom
han nød megen Anseelse hos udenlandske, navnlig engelske, Fagmænd.
Faa dette Omraade falder ogsaa et Hovedarbejde af ham, der har
faaet en betydningsfuld praktisk Anvendelse, nemlig de
Dødelighedstavler, som han har beregnet paa Grundlag af det i Statens
Livsforsikringsanstalter opsamlede Erfaringsmateriale, og som ere lagte
til Grund for den i 1871 omdannede Anstalts Tariffer. Til denne
Udregning benyttede O. en ny, af ham opfunden Dødelighedsformel,
der efter hans Død er offentliggjort af Gram i «Tidsskrift for
Mathematik», og O. har Æren af at være den første, som har
foretaget hele den til Saadanne Tavler nødvendige Udjævning efter de
mindste Kvadraters Methode.
O. ægtede 14. Maj 1847 Helga Borghild Alvilde Faber (f. 23.
Juli 1820), Datter af Biskop N. F. (V, 6). Hun overlever ham.
Erslew, Forf. Lex.
Tidsskr. f. Mathematik 1883.
Nord. Tidsskr. f. Filologi, Ny R. VI.
Livsforsikringsanstaltens Festskrift 1842-92.
H. G. Zeuthen.
– Allerede 1836 havde L. H. F. Oppermann hjulpet sin Fader
med Beregninger over Bøgeskovens Tilvæxtgang, og 1842 havde
han inspireret Orla Lehmann til en Kritik af Statsskovenes Drift.
Som Folketingsmand bragte O. i 1850 begge disse Spørgsmaal frem,
hvilket affødte Nedsættelsen af en Kommission, hvis Formand blev
P. G. Bang, men hvori O. udfoldede en omfattende Virksomhed;
Følgen var en ny Lov om Statsskovenes Bestyrelse. Senere var han
Medlem af en Kommission om Skovenes Skyldsætning, og i Folketinget
arbejdede han paa at faa solgt en Del af Statsskovene, hvis
Drift ikke var blevet reformeret i Overensstemmelse med hans Ideer.
Ved Landmandsforsamlingen 1863 optraadte han mod F. Oldenburgs
vidtgaaende Forslag (ovfr. S. 397) og holdt ved samme Lejlighed
et interessant Foredrag om Gjennemhugning.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.
A. Oppermann.
– Som Sprogmand var L. H. F. Oppermann væsentlig Avtodidakt,
men hans store og mangesidige Begavelse havde gjort ham
det muligt ved eget ihærdigt Studium at sætte sig ind i og
beherske den gotiske, den oldhøjtyske, den gammelfrisiske og til Dels
den middeltyske Litteratur, medens hans store Belæsthed i alle Dele
af den nyere tyske Litteratur og hans fænomenale Hukommelse
gjorde ham til en uudtømmelig Kundskabskilde for dem, der
forstode at øse af den. Paa samme Tid maa det dog siges, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
