Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Osten, Adolph Sigfried Greve, 1726-97, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde O. ikke mundtlig forhandle med Kongen, han maatte
indgive sine Forestillinger skriftlig til Kabinettet og fik
Resolutionerne sendte fra dette, saaledes som Kongen fastsatte dem efter
Struensees Diktat; men dette var alt andet end en Forretningsgang
efter hans Hoved. Fremdeles vare han og Struensee aldeles ikke
enige om den Politik, der skulde følges. Hvor ilde stemt han end
var bleven imod Bernstorff, havde han dog gaaet for meget i
dennes Skole til at ville slaa ind paa nogen anden Bane end den,
hans Læremester havde fulgt. Ligesom Bernstorff holdt han det
for nødvendigt at slutte sig nær til Rusland, især for at opnaa en
heldig Afslutning af den gamle gottorpske Strid, som han selv
tidligere havde haft saa meget at gjøre med; Struensee derimod
ønskede vistnok ikke noget Brud med Rusland, men mente, at
man alt for stærkt fulgte dets Kjølvand, blandt andet ved sammen
med det at modarbejde, at Frihedstidens Statsforfatning i Sverige
ændredes til Gavn for Kongemagten. Det var i længere Tid
umuligt for O. at overtyde Struensee om, at saaledes som Sagerne
en Gang stode, havde man kun Valget imellem at slutte sig stærkt
til Rusland eller afgjort støde det fra sig og gaa glip af det
ønskede Mageskifte. Den eneste Tilfredsstillelse, han havde, var
undertiden at sige Struensee ret drøje Spydigheder- denne afholdt
sig paa sin Side ikke fra ved given Lejlighed at drive Politik paa
egen Haand uden at sige noget til O. Men omsider vandt denne
sidste dog for saa vidt Sejer, som Struensee saa sig nødt til langt
mere end tidligere at komme Rusland i Møde, og et Omslag i
den danske Politik var tydelig ved at finde Sted, da Struensee
blev styrtet.
I selve den Sammensværgelse, der førte til dennes Fald 17. Jan.
1772, havde O. ikke været Deltager, men hans Uvilje imod den
styrtede Magthaver var saa bekjendt, at han fik Sæde i det
Statsraad, der dannedes 13. Febr. 1772. Medens de, der havde hørt
til Bernstorffs Kreds, havde været glade ved at se O. arbejde for
at holde dennes Politik oppe, mente de, at han havde Skyld i,
at Bernstorff ikke strax blev kaldt tilbage efter 17. Jan., og
rimeligvis falder en Del af Ansvaret for, at dette ikke skete,
virkelig paa ham. Men hans egne Dage i den nye Regering vare snart
talte; allerede 13. Marts 1773 fjærnedes han fra sin
Udenrigsministerstilling. Selv mente han, at han var falden som en Følge
af private Intriger, og han tiltroede blandt andre Guldberg, at han havde
været med heri; men Hovedgrunden var dog den, at hvor ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
