Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pálsson, Ögmundur, o. 1462-o. 1542, Biskop - Paludan, Christian Carl, 1792-1859, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bispestolen og flyttede til en nærliggende Gaard, men om ham samlede
sig alle Reformationens Modstandere i Bispedømmet, og han stod
i Forbindelse med sin tidligere Embedsbroder Jón Arason. For at
ordne Forholdene sendtes 1541 Throndhjems Lensmand, Christoffer
Huitfeldt, med 2 Orlogsskibe til Island. Efter Aftale med Biskop
Gissur besluttede man at sikre sig O. P.s Person, Gissur lokkede
ham til at holde sig rolig nogle Dage paa en nær Kysten liggende
Gaard, som ejedes af hans Søster; her overrumplede man ham,
greb ham i Sengen og førte ham om Bord. Hans Ejendomme og
Kostbarheder, som man ved Løfte om Friheden skal have franarret
ham, tilfaldt Kronen. Selv bragtes han til Danmark, hvor han til
sin Død, vistnok 1542, fik Ophold i Sorø Kloster.
O. P. var stor, stærk og af anseligt Ydre, i sine Velmagtsdage
en myndig og opfarende Mand, der slog stort paa det og
optraadte temmelig vilkaarlig, men driftig og energisk, og i sædelig
Henseende ulastelig.
F. Johannæus, Hist. eccl. Isl. II, 521 ff.
Þ. Bjarnason, Um siðbótina á Íslandi.
Kr. Kaalund.
Paludan, Christian Carl, 1792-1859, Søofficer,
Søn af ndfr. nævnte Sognepræst Peder P. (d. 1799), er født 11. Dec, 1792; da
Faderen døde tidlig, rejste Enken til Kjøbenhavn, hvor hun med
Understøttelse af Dronning Marie Sophie Frederikke opdrog sine
9 Børn. P., der sammen med 2 Brødre valgte Søvejen, blev 1809
Maanedslieutenant, Aaret efter Sekondlieutenant, 1818
Premierlieutenant, 1827 Kapitajnlieutenant, 1838 Kapitajn, 1846
Kommandørkapitajn, 1850 Kommandør. Han begyndte sin militære Løbebane som
tjenestgjørende ved den norske Flaadeafdeling, hvor han 1810 var
med til Erobringen af den store engelske Konvoi (48 Skibe); fra
1815-26 fór han til Koffardis, den største Del af Tiden som
Skibsfører, var derefter nogle Aar ansat ved Søopmaalingen, 1832-33
fungerende Takkelmester, 1833-40 næstkommanderende og senere
(1841-46) Chef for Søkadetkorpset og havde som saadan en Del
Udkommandoer med Kadetskibet. Ved sin Udnævnelse til
Kommandørkapitajn afgik han fra Kadetakademiet og kom derefter ikke
oftere til Søs; under Krigen 1848-50 forblev han, til Trods for sin
ubestridelige Dygtighed og Erfaring, paa Grund af Uoverensstemmelse
med den daværende Marineminister, Zahrtmann, i Uvirksomhed.
Slutningen af sit Liv helligede han Velgjørenheden, han var Medlem
af Centralkomiteen, Bombebøssens Bestyrelse o. a. l. og døde 11. Marts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
