- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
549

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parsberg, Jørgen Vernersen, -o. 1506, til Harrested, Rigsraad - Parsberg, Manderup, 1546(?)-1625, til Hagesholm, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han 1494 Kongen paa en længere Pilegrimsrejse, og 1502 var han
som Rigsraad med at afsige Dommen over Hr. Poul Laxmand,
ligesom han og Broderen 1505 deltoge i Mødet i Kalmar med de
svenske. Huitfeldts Efterretning om, at han faldt 1500 i
Ditmarskerkrigen, er altsaa ikke rigtig; han levede i Virkeligheden endnu
17. Marts 1506, men hans Hustru, Sidsel Pedersdatter Bille, var alt
død før 21. Maj 1504. J. P. havde tilkjøbt sig Hovedgaarden
Harrested i Sjælland, en Handel, der paaførte ham en større
Retssag.

Thiset.

Parsberg, Manderup, 1546(?)—1625, til Hagesholm, Rigsraad,
var Søn af nedennævnte Verner P. (d. 1567) og skal være født
24. Dec. 1546 (hans Fødeaar angives ogsaa som 1541). Sin
Uddannelse afsluttede han i Udlandet, bl. a. ved Universiteterne i
Wittenberg (1565) og Rostock (1566). I sidstnævnte By havde han
et Sammenstød med sin jævnaldrende Landsmand Tyge Brahe, og
det endte med, at de en Aften i Julen afgjorde deres Mellemværende
med Vaaben i Haand; det gik ud over Tyge Brahe, hvis
Næse blev skamferet. De skulle dog snart efter være blevne
forligte og have været gode Venner for Resten af Livet. Saa meget
mere maatte det krænke M. P., da han mange Aar efter læste i
den Ligtale, der var holdt i Prag over den berømte Astronom, at
dennes vansirede Ansigt skrev sig fra et snigmorderisk Overfald,
og han gjorde da Skridt, som dog ikke førte til noget, for at faa
Ophavsmanden til denne Bagvaskelse straffet. M. P.s Faders kort
efter hin Begivenhed indtrufne Død har rimeligvis kaldt ham hjem
fra Rostock, men et halvt Aar senere drog han til Sachsen for
ved det kurfyrstelige Hof at uddannes i Livets praktiske Skole. Fra
1573 var han blandt de yngre Adelsmænd, som uden at høre til
den danske Hofstat indkaldtes til at møde ved forekommende
Lejligheder, og 26. Sept. 1574 holdt han Bryllup med Ingeborg
Hartvigsdatter Juel (f. 1544). Det var Kongen, som bekostede
Brylluppet. Nu gjaldt det for M. P. om at faa Forleninger, og de
udebleve ikke heller. 1576 forlenedes han med Hammershus, 1577
med Silkeborg, 1584 med Aarhusgaard, 1589 med Skanderborg
(desuden 1594 med Jungshoved) og endelig 1597 med Aalborghus,
hvor han sad en lang Række Aar.

I Aaret 1578 optoges han i Rigsraadet, og fra nu af
fik han efterhaanden en stor Mængde Hverv, hvoraf de vigtigste
ud over de, der fulgte med Stillingen, her skulle anføres. 1580

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free