Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pavels, Claus, 1769-1822, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
24 Aar gammel blev han resid. Kapellan i Ejdanger med
Bopæl i Brevik 1793. Han fandt sig her meget ilde, og det er
tydeligt nok, at han havde for lidet at bestille og ansaa sig alt for
lidet paaskjønnet som Prædikant. Et mislykket Forsøg paa at
reformere Skolevæsenet maatte bære en Del af Skylden for hans
Misfornøjelse, som han var uforsigtig nok til at give Luft i sin
Afskedsprædiken, da han 1796 var bleven Sognepræst til Hørsholm.
Her blev hans Misfornøjelse — om muligt — endnu større. Han
prædikede for 20 Mennesker og fandt baade sig selv og sit Embede
ringeagtet. Han havde ogsaa her lidet at bestille, var hyppig Gjæst
i Kjøbenhavns litterære Kredse og var ikke fremmed for Rørelser
af de politiske Luftninger i Revolutionstiden, der kunde være blevne
farlige nok, om man paa højere Steder var kommen til Kundskab
derom. Hans nærmeste Omgang var Grev Clas Horn (VIII, 78),
og med denne og Rahbek holdt han et af revolutionære Taler
gjennemstrømmet Selskab i sin Præstegaard, da Malthe Bruun fra
Hveen gjorde ham et Besøg i Nov. 1796. Han led med alt dette
af Sygelighed, Ærgrelser, navnlig over at hans forlovedes Forældre
nægtede sit Samtykke til deres Forbindelse, og vel ikke mindst af
Længsel efter Kjøbenhavn, hvor han kunde finde gamle Venner og
Beundring som Taler. Han er meget oprigtig, naar han taler om
sin «Ambition» og sin Glæde over Tilhøreres Bifald. Han
konkurrerede 1797 til det 2. resid. Kapellani ved Frue Kirke i
Kjøbenhavn, søgte 1798 Frederiksberg og fik endelig 1799 det 2. resid.
Kapellani ved Nicolai Menighed i Kjøbenhavn. Nu begyndte den
Tid, han i sin Afskedsprædiken kaldte den lykkeligste i sit Liv.
Her mærkede han snart «Lyst til at høre Guds Ord i Tempelet og
Højagtelse for Religion og Dyd dybt rodfæstet hos mange Mænd
og Kvinder af de højere og lavere Stænder». Han var fra sine
Kandidataar ikke ukjendt med Beundringen, der endog havde
drevet ham til at lade 5 Prædikener trykke, da han var 24 Aar
gammel (1793). 1802 blev han 1. resid. Kapellan, og da
Sognepræsten døde (1803), blev hans Embede ikke besat. P. blev den
sidste Præst ved Nicolai Menighed, der blev ophævet ved
Resolution af 21. Dec. 1804, og han blev nu sat paa Vartpenge. Han
blev imidlertid allerede 18. Okt. 1805 udnævnt til Slotspræst paa
Akershus og Sognepræst til Aker.
P. havde været Modepræst i Kjøbenhavn, og i Christiania
blev han den eneste Prædikant, der havde Tilhørere, i det hans
Kirke hver Søndag fyldtes af den finere Verden. Der var givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
