Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Pechlin, Johann Friherre, Edler v. Løwenbach, 1677-1757, gottorpsk Statsmand - Pechlin, Martin, -1526, Sørøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
v. Pechlin, Johann Friherre, Edler v. Løwenbach, 1677—1757,
gottorpsk Statsmand. Han var Søn af holstensk Justitsraad,
Professor og Livmedikus Johann Nicolaus P. og Anna Dorothea Langellot.
P. blev 1703 Assessor i det gottorpske Justits- og Regeringskancelli
i Slesvig, 1710 Justits- og Kancelliraad og Overbibliothekar ved det
hertugelige Bibliothek. Siden blev han brugt i diplomatiske Sendelser
og avancerede efterhaanden til Etatsraad, Gehejmelegationsraad og
omsider Kansler; 1740 optoges han i den tyske Adel og 1743 under
Navn af Edler v. Løwenbach i den tyske Friherrestand. Snart efter
(1746) kom han i Spidsen for det af Carl Peter Ulrik i Petersborg
oprettede gottorpske Hofkonseil, og han bevarede denne Stilling
til sin Død. Cathrine II, der i denne Tid som Storfyrstinde kjendte
ham nøje, har i sine Memoirer skildret ham som en meget lille
og meget tyk Mand, der gik med en uhyre Paryk, men som det
hverken fattedes paa Kundskaber eller Duelighed ; der boede i hans
brede, firskaarne Krop en dannet og fordomsfri Aand. Mest
bekjendt er han bleven ved sin Deltagelse i Underhandlingen mellem
Danmark og Gottorp i Aarene 1750 og 1751, under hvilken han
var ivrig for, at der skulde komme en Overenskomst i Stand. Han
gik her videre, end hans egen, imod Danmark saa bittert stemte
Fyrste holdt af. — P. var gift med Marie Amalie f. v. Flohr (f 17.
Febr. 1728); selv døde han 10. Febr. 1757.
Allg. Deutsche Biographie XXV.
E. Holm.
Pechlin, Martin, —1526, Sørøver, var født paa Femern.
Til Dels i Ledtog med Skipper Clement og andre af Christian II’s
Tilhængere gjorde han baade Østersøen og Nordsøen usikre, navnlig
i Aaret 1526, da Søren Norby atter var paa Færde (ovfr. S. 316);
paa én Dag skal han saaledes have brændt 9 Handelsskibe,
bestemte til Sverige fra Danmark og Pommern, og kastet 105 Mand
over Bord. Lybekkerne og Hamborgerne havde derfor udrustet
3 Skibe for at gribe ham; dette mislykkedes dog; men i Nov. s. A.
lykkedes det 2 hanseatiske Handelsskibe, som han vilde udplyndre,
ved den norske Kyst i Omegnen af Mandal at dræbe ham og hans
Ledsager Brun van Gøttingen samt de fleste af deres Mænd, der
uden Naade kastedes over Bord. Den frygtede Sørøvers Drab vakte
stor Glæde i Hansestæderne, navnlig i Lybek, hvor der endnu s. A.
udkom en Vise om Begivenheden.
(Norsk) Hist. Tidsskr. I.
Allg. Deutsche Biographie XXV.
A. Heise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
