Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Christiern, o. 1480 - 1554, Kannik, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere i Antwerpen, at C. P. lagde Grundvolden til sin Anseelse
som dansk Bogudgiver og Forfatter. Hovedgrunden var dog
vistnok den, at i disse Storstæder var den typografiske Kunst paa hin
Tid langt mere udviklet end her hjemme. Det lader til, at C. P.
er vendt tilbage til Paris med et betydeligt Forraad af
haandskrevne Sager, som han nu skulde se at faa gjort almentilgængeligt
ved Bogtrykkerpressens Hjælp. 1514 udgav han nemlig ikke blot
Saxe, men ogsaa «Missale Lundense», som Ærkebiskop Birger
havde medgivet ham, samt «Vor Frue Tider» (en Art Bønnebog)
og en dansk Vejledning for Menigmand til at høre Messe,
indeholdende en opbyggelig Forklaring af de forskjellige Dele, hvoraf
den katholske Messe bestod. 1515 fulgte den saakaldte
«Jærtegnspostil», en Forklaring over Fest- og Søndags-Epistlerne og
-Evangelierne med tilføjede Exempler, Helgen- og Mirakelhistorier,
hentede fra Romerkirkens rige Legendeforraad, en Bog, der viser, at
C. P. i kirkelig Henseende endnu ganske tilhørte Fortiden, men
som dog ved den Lethed og Dygtighed, hvormed han behandlede
Modersmaalet, peger ud imod Fremtiden.
Inden sin Bortrejse fra Paris udgav C. P. endnu Peder Laales
Ordsprog («Petri Legistæ Laglandici parabolæ sententiosæ et
argumentosæ», 1515). Hjemrejsen gik over Løwen, ved hvis Universitet
ikke faa danske i hin Tid studerede. Siden indtog han atter sin
Plads ved Lunds Domkirke, og vi træffe ham i Ærkebiskop Birgers
Omgivelser paa Herredagen i Kalundborg 1517. Efter denne sin
Velynders Ønske underkastede han «Breviarium Lundense» et
grundigt Gjennemsyn, inden Skriftet s. A. tryktes i Paris. For Resten
virkede han paa samme Maade som andre til Domkirken knyttede
Klerke, i det han med sit Kanonikat forbandt Præstekaldet i Stevie
og Tjenesten som «Vicarius perpetuus» ved St. Christoffers Alter,
hvilket han gjentagne Gange (1518 og 21) doterede med
Bøndergaarde i Omegnen af Lund, som han til dette Formaal havde kjøbt.
I disse forholdsvis rolige Aar har han i øvrigt vistnok syslet med
Arbejder, der vedkom det Hverv, han synes at have haft som
Historiograf. Hans Forsøg paa at overføre Saxes Krønnike til det
danske Sprog og hans Supplementer til samme samt Fortsættelsen
af Historien ned imod hans egen Tid, Arbejder, som han dog
ikke fik fuldendt, i ethvert Tilfælde ikke udgivet, maa nemlig
snarest henføres til Tiden, inden Uvejret brød løs over hans Konge
og ham selv.
Da Tyskeren Johan Weze var bleven (udvalgt) Ærkebiskop i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
