Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1671-1738, Officer, Overpræsident i Altona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R.s Regiment med det første, medens han selv som Generalmajor
af Kavalleriet blev ansat ved det andet, dog kun paa Papiret. I
Virkeligheden gjorde han Tjeneste ved den i Sydtyskland
kæmpende kejserlige Armé, stod 1703 som Fører for et selvstændigt
Korps ved Passau og tog 1704 Del i Slaget ved Høchstedt. Senere,
da det danske Korps var sendt til Ungarn, stod R. i Italien, hvor
han blev haardt saaret i Slaget ved Cassano 1705. Den berømte
Prins Eugen, der i disse Aar var R.s nærmeste foresatte og
Læremester, nærede stor Tillid til ham, og naar Prinsen midlertidig
forlod Armeen, overdrog han gjentagne Gange Overbefalingen til
R., der 1703 var bleven kejserlig Feltmarskal-Lieutenant, d. e.
Generallieutenant, og 1706 avancerede til Felttøj mester, d. e. General af
Infanteriet. 1707 fik han denne sidste Grad i den danske Hær og
forlod nu Kejserens Tjeneste. Efter at han 1708-9 havde ledsaget
Frederik IV paa hans bekjendte Rejse til Italien, blev R.
sidstnævnte Aar sendt til Wien, bl. a. for at sikre Danmark Kejserens
velvillige Nevtralitet under en eventuel Krig, og der fra til Dresden
for at medvirke ved Fornyelsen af Forbundet mod Sverige. Ved
Hjemkomsten betroede Kongen ham Overkommandoen over den
Hær, med hvilken han vilde prøve paa at tage Skaane tilbage.
R. s Instrux som Overgeneral gav ham temmelig frie Hænder.
Man kan se, at han har studeret Felttoget i Skaane 1676 (jvfr.
VIII, 500), og han lagde sin Plan til Dels i Overensstemmelse
dermed; men de Forhold, der havde betinget, at Krigen den Gang
var begyndt saa smukt, vare nu ikke tilstede. Da R. 12.-13.
Nov. 1709 var gaaet i Land ved Raa, tæt syd for Helsingborg –
som ikke længere var Fæstning, og hvor han derfor opkastede
Feltforskansninger – , tvang Vejenes Ufarbarhed ham foreløbig til
at holde sig passiv. Midt i Jan. gjorde Frosten Ende paa denne
Vanskelighed, men paa samme Tid hindrede den Flaadens
Medvirken ved et Angreb paa de Skaanske Kystfæstninger. R. nøjedes
derfor med at indeslutte Landskrone og Malmø, og med Helsingborg
som eneste Operationsbasis gik han med en Del af sin Hær
lige mod Christiansstad og videre til Carlshamn. Han gjorde
Regning paa ved en Besættelse af Hovedvejene at kunne spærre
Forbindelsen mellem Skaane og det øvrige Sverige; men hertil var
hans Styrke meget for ringe, og det Haab, han havde næret om,
at Generallieutenant Tritzschler ved et Indfald fra Norge skulde
binde en betydelig Del af den svenske Hær, viste sig lige saa
illusorisk; begge Dele burde R. have indset i Forvejen. Da nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
