Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1671-1738, Officer, Overpræsident i Altona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myndighed. I forholdsvis kort Tid fik han Byen rejst, smukkere
og regelmæssigere end forhen; men ogsaa i andre Retninger nævnes
han som «restitutor urbis». Magistratens uduelige og, som
det viste sig, uredelige Styrelse havde bragt Byens Finanser i
største Uorden og fremelsket al Slags Demoralisation hos det
menige Borgerskab. R. bragte imidlertid snart bedre Tilstande til
Veje og traf paa «Politiets og Kommerciens» Omraader mange
Foranstaltninger til Byens Opkomst. Det er dog først Eftertiden,
der ret har anerkjendt dette; ved den noget summariske Maade,
hvorpaa R. iværksatte Reformerne, stødte han an mod mange
Smaainteresser, og som Naboer til den frie Hansestad følte Altonas
Borgere sig vel ogsaa særlig krænkede ved, at R., da de gamle
Borgmestre vare afsatte, i hele sin Embedstid ikke lod vælge nye.
En stadig Kilde til Misfornøjelse var fremdeles det endnu bestaaende
saakaldte «Reventlow-Stift», der efter sunde og fremskredne
Principper skulde være Centralorgan for Byens hele Fattigforsørgelse;
af de med Oprettelsen af Stiftelsen, hvortil hørte Waisenhus og
Kirke, forbundne Omkostninger havde R. af egne Midler tilskudt
en Del, men langtfra alt, og det var derfor unægtelig et Overgreb,
at han i Fundatsen forbeholdt sig og sine Efterkommere
Bestyrelsen i al Fremtid. Over for Hamborg, der jo bestandig stod
i spændt Forhold til den danske Krone, hævdede R. kraftig, men
undertiden ret haardhændet, dennes Rettigheder; en Gang lod han
saaledes de Ledninger, der fra holstensk Grund førte Drikkevand
til Staden, skære over.
R. var tillige Landraad i Slesvig og Holsten og havde, saa
at sige paa Vuggen, faaet Exspektance paa Faderens Embeder som
Amtmand i Haderslev og Overjægermester, i hvilken sidste Egenskab
han havde hele Landets Skovvæsen under sig (s. herom ndfr.).
Af de ham desuden tildelte Hverv maa nævnes, at Frederik IV,
da den Kommission, der efter den store Ildebrand 1728 var nedsat
for at lede Kjøbenhavns Gjenopbyggelse, ikke arbejdede rask nok,
greb til den nærliggende Udvej at lægge Arbejdet i de samme
Hænder, som 16 Aar tidligere havde ledet Altonas. Uagtet R.
ogsaa her havde Sammenstød baade med offentlige Myndigheder
og private, vandt han dog i Længden Paaskjønnelse for den
Dygtighed, Iver og Uegennyttighed, hvormed han løste Opgaven.
Til Hoffet var R. selvfølgelig nøje knyttet. Christian V havde
staaet Fadder til ham og trolovet ham med sin Datter Anna
Christiane Gyldenløve (d. 1689); han havde 1698 skjænket ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
