Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Frederik Ditlev Greve, 1792-1851, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde hverken i Begavelse eller i Kundskaber maale sig med sin
preussiske Modstander, der lidenskabelig og hensynsløst virkede
for den slesvig-holstenske Sag ved Hoffet, i Regeringen, i Pressen
og i Parlamentet. Men fra sit noget urolige Liv havde R.
medbragt en Del Menneskekundskab og Behændighed til at behandle
Folk, der nu kom ham til gode. Hvad det væsentlig kom an paa,
var at vinde Palmerstons Øre, og det forstod R. bedre end Bunsen.
Da saaledes Palmerston i 1850 var bleven angrebet i Overhuset for
sin overmodige og brutale Optræden mod den græske Regering i
Pacifico-Affæren, og Resultatet var blevet en Majoritet imod
Ministeren, ansaas han som en slagen Mand, da Overhuset den Gang
betragtedes som omtrent lige saa afgjørende i diplomatiske Sager,
som Underhuset er det i økonomiske Spørgsmaal. De andre
Gesandter vendte ham allerede saa temmelig Ryggen, hvorimod R.
saas at vise ham den største Opmærksomhed, og den næste Dag
kjørte han i fuld Galla til Udenrigsministeriet og bragte
Palmerston efter udtrykkelig Ordre, som han sagde, sin Regerings Tak
for den varme Interesse, Ministeren havde vist vor Sag.
Palmerston og Lady Palmerston modtoge med stor Rørelse denne Hyldest,
og Underhuset, i hvilket Palmerston selv kunde forsvare sig, fulgte
heller ikke Overhusets Exempel, Ministeren blev, og han glemte
aldrig siden R., at han alene var bleven ham tro.
Forhandlingerne 1848-50 førtes hovedsagelig i London, og R.s
Deltagelse i dem bar ikke alene Præget af en varm og fuld
Overbevisning om Danmarks Ret, men han omfattede ogsaa dets Sag
med en Iver, som om det gjaldt hans personlige Velfærd. Der var
ikke Spor hos ham af nogen Sympathi med hans holstenske Fættere,
og han saa i Bunsen mere en personlig Fjende end en politisk
Modstander. Men han havde, som naturligt var, ikke Øje for det
nationale Moments Betydning, hvorfor ogsaa Spørgsmaalet om
Slesvigs Deling var ham en Vederstyggelighed. Hans Sympathi var
udelukkende dynastisk, det var en stor Glæde for ham, da han
havde faaet Konferenceprotokollen af 23. Avg. 1850 undertegnet,
og havde han oplevet at sætte sit Navn under Traktaten af 8. Maj
1852 om Opretholdelsen af det danske Monarkis Integritet, vilde
han vistnok have ment, at nu var det vigtigste naaet, og Resten
vilde da let finde sig. Men 6. Okt. 1851 overraskedes han
pludselig af Døden i Glasgow paa Tilbagerejsen fra Hebriderne, hvor
han, der lidenskabelig elskede Jagt, havde jaget og fisket hos en
Ven. – Han var udnævnt til Storkors af Danebrog 1841 og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
