Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riis (Ries), Jørgen, 1717-49, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig paa virkelige Fuldkommenheder, kritiserer Bondens Stavnsbaand,
Infamien ved uægte Fødsel, Skoledannelsen, der skaber Pedanter,
Dommernes Uvidenhed og Bestikkelighed og andre Administrationens
Brøst; med en vis Forkjærlighed hudflettes i Skildringer, der
røbe Studier efter Naturen, Præsternes Skrøbeligheder. Medens
Holberg med overlegent Lune revser sin Samtid, er det hos R. den
levende Indignation over Uretfærdigheden i de bestaaende Tilstande,
Overklassens Magtmisbrug over for de fattige og svage, som har
Overtaget. I en Dæmring lader han endog skimte Tanken om
Menneskenes Lighed og Broderskab, som det er forbavsende at
træffe her hjemme og paa denne Tid. Der er paa sine Steder
noget revolutionært ætsende, noget af Proletarens personlig oprørte
Sind, der ligesom lader ane den knyttede Næve bag ved den spidse
Pen. Man maa søge langt frem i dansk Journalistik for at finde
Magen. Sneedorffs «Tilskuer» er mat og spag over for R. Og dog
giver «Spectator» næppe et fuldt Billede af ham selv, thi han har
haft en haard Kamp at bestaa med Censuren, som brød Brodden af
hans Udfald og nødte ham til, som han siger, at skille sine Blade
ved deres Saft og Kraft for at komme til Slutningen af Aaret.
Medens man endnu gættede paa Holberg som Forfatter, blev
«Spectator» gunstig modtaget af Publikum, men da det kom ud, at
Forfatteren var en ung Student, slog Velviljen over i sin Modsætning.
R. s følgende Skrifter ere populære Blade uden satirisk
Tendens. Maanedsskriftet «Exegetiske Betænkninger over vigtige og
vanskelige Steder i det nye Testamente» (Marts-Maj 1745) skal,
skjønt det udkomne synes orthodoxt uangribeligt, være standset af
Censuren; Ugebladet «Den politiske Tilskuer» (Sept.-Nov. 1745)
faldt for hans gamle Modstander Clitaus Kritik. Træt af disse
frugtesløse Kampe er det vel, at R. blev Fuldmægtig hos Byfogeden
i Kjøbenhavn. 1748 tog han juridisk Examen og beskikkedes s. A.
til Højesteretsadvokat. I Komedien «Den ædelmodige Dame» (1748),
som blev opført paa v. Qvotens Theater i St. Kongensgade,
forsøgte han sig som Dramatiker i Holbergs Stil. Han døde pludselig
2. Okt. 1749, Dagen før han skulde have haft Bryllup med Jomfru
Marie Liungsaa. Mange Muligheder synes at være gaaede i
Graven med ham. Rahbek har Ret i at regne ham til Trykke- og
Tænkefrihedens tidlige og modige Stridsmænd.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist. IV, 471 ff.
Stolpe, Dagspressen i Danm. IV, 175 ff.
P. Stolpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
