- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
133

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rist, Peter Frederik, f. 1844, Officer, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en paa Breve osv. støttet Skildring med den for ham betegnende
Titel «Olaf Ryes Saga». – Det kan maaske i denne Sammenhæng
tilføjes, at han (1890) har redigeret «Soldaterlæsning» og (1896) ordnet
Garnisonsbibliotheket.

Som skjønlitterær Forfatter har han jævnlig grebet tilbage til
sine historiske Studier, maaske for der at søge Værn mod et vist
Hang til det fantastiske eller for at tilfredsstille paa lempelig Vis
en lille Tilbøjelighed for det sære eller maaske blot for at
ukjendeliggjøre en og anden oppositionel Tendens gjennem et gammeldags
Kostume. Saaledes ere nogle større og mindre historiske Noveller
og historiske Pasticher blevne til (blandt de sidstnævnte Bogen
«Pagebreve», 1898). Hans poetiske Debutbog var «En Rekrut fra 64»
(1889). Man savner muligvis i denne Fortælling, som ogsaa
andensteds hos R., en kraftig Gjennemførelse af den formentlige Plan;
Slutningen ligesom drejer om ad en Sidevej og anslaar en
Stemning, som Læseren ikke havde ventet. Men man finder en Række
gode Silhouetter af danske Befalingsmænd og menige og en
overordentlig levende Skildring af Krigens Lidelser og af Folks Maade
at tage dem paa. Fremstillingen er baade her og i Novellesamlingen
«Soldater» (1890) indtagende frisk og greben. I senere Arbejder
synes R. undertiden optagen af Omsorg for, hvad Franskmændene
kalde «artistisk Stil», d. v. s. en Higen efter særmærkende
Ord og en Afbalanceren af Rhytmen aldeles uden Hensyn til, om
disse Særord og denne rhytmiske Vuggen nu ogsaa ere det
naturligste Udtryk for de optrædende Personer og deres skiftende
Stemninger. Derved kan der komme lidt køligt over Fremstillingen,
som om Forfatteren ikke selv havde været revet med. Men
overalt træffer man paa fine Enkeltheder, saaledes i Novellesamlingen
«Jonathan» (1894) Billedet af den unge Officers lette Rus eller i
«Efter Dybbøl» (1892) den nydelige Skildring af en nybagt
Lieutenants naive Førsteforelskelse. I den sidstnævnte Bog har R. ogsaa
tegnet meget skuffende en behagesyg kvindelig Elskværdighed. Ellers
har han maaske nok større Evne til at give Milieuets og en enkelt
Situations Farve end til med raske Strøg at uddybe og
levendegjøre Figurer.

R. har rejst meget, uden at dog Indtryk fra disse Rejser lade
til at være komne hans Digtning synderlig til gode, som jo i det
hele taget samler sig ret tæt om danske Militærpersoner. Han har
3 Gange og til Dels i længere Tid været i Tyskland eller Østerrig,
et Par Gange i Norge, en Gang i Holland, i 1880 til Søs til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free