- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
136

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ritzau, Erik Nicolaj, f. 1839, Direktør for et Telegrambureau - Rixa, s. Richardis (ovfr. S. 86) og Richiza (ovfr. S. 93) - de la Rochefoucauld, Frédéric Charles, Greve de Roye, 1633-90, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men han fik Ansættelse under Postvæsenet i Kjøbenhavn. I 1863
aftjente han sin Værnepligt og udnævntes i Maj 1864 til Lieutenant.
Efter Krigen blev han hjemsendt og fik i 1865 Ansættelse ved «Dansk
Rigstidende» som Referent af Landstingets Forhandlinger. 1866
oprettede han «Ritzaus Bureau», der i stedse voxende Grad har
forsynet danske, svenske og norske Blade med uden- og indenlandske
Telegrammer, Korrespondancer og Meddelelser af forskjellig Art.
Dets Virksomhed har været ledet med Omsigt og Energi saaledes,
at det har kunnet overvinde den til Tider etablerede Konkurrence
(1866—67 af «Berlingske Tidende» og 1890—92 af et af Venstre
oprettet Bureau). I en Aarrække havde R. Sæde i Bestyrelsen for
Journalistforeningen, hvis Medlemmer han gjentagne Gange har ydet
Rejsestipendier, og under Udstillingen i Kjøbenhavn 1888 var han
ledende Medlem af det Udvalg, der repræsenterede Pressen i dens
Forhold til Udstillingen. Som Medlem af Direktionen for de
Massmannske Søndagsskoler og Skoleforeningerne «Vald. Schiøtts Minde»
og «Murerforeningen» samt som Administrator for det forenede
Un-derstøttelsesselskab «Borgervennen» har R. udfoldet betydelig
Virksomhed. Han ægtede i 1866 Anna Elise Jensen (d. 1878) og i 1879
Anna Bolette Brennecke (f. 1854), Datter af Karetmager B. i
Kjøbenhavn. — Død 23. Dec. 1903.

P. Hansen, Ritzaus Bureau 1866—91.

C. Christensen.

Rixa, s. Richardis (ovfr. S. 86) og Richiza (ovfr. S. 93).

de la Rochefoucauld, Frédéric Charles, Greve </b>de Roye,</b>
1633—90, Officer, tilhørte saa vel paa fædrene som paa mødrene
Side det fornemste franske Aristokrati; hans Fader var François
de la R., Greve de Roye, efter hvis Død Sønnen arvede denne
Titel, medens han tidligere havde kaldt sig Greve de Roucy; hans
Moder, Julienne Cathérine de la Tour d’Auvergne, var Datter af
Hertugen af Bouillon, Datterdatter af den berømte Vilhelm I af
Oranien. Som ganske ung blev R. Soldat og allerede 1657 Oberst
for et Rytterregiment, 1674 Maréchal-de-camp, 1676
Generallieutenant. Under Marechallerne Turenne, Luxembourg og Créqui
udmærkede han sig i Ludvig XIV s Krige i Nederlandene og
Tyskland og havde haft Udsigt til at naa de højeste Værdigheder, hvis
han ikke havde været ivrig Protestant. Saavel Ludvig XIVs som
R.s egne Ønsker mødtes derfor med Christian Vs, da denne i 1682
lod indlede Underhandlinger for at faa R. til at overtage
Kommandoen over den danske Hær. Det saa nemlig ud til, at Danmark,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free