- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
140

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rode, Hans Henrik, 1767-1830, Officer - Rode, Helge, f. 1870, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hos Prins Frederik af Hessen, 1803 Generaladjudant-Lieutenant. 1800-8
var han tillige Lærer og Inspektionsofficer ved Militærinstituttet
i Rensborg. 1808 blev han Major og Overadjudant, 1809
Oberstlieutenant og fulgte s. A. Prins Frederik af Hessen til Norge, hvor
han siden forblev. I 1814 skal han have deltaget i Notabelmødet
paa Ejdsvold 16. Febr.; i Maj s. A. blev han af den nyvalgte Konge
Christian Frederik udnævnt til Kammerherre og til Oberst. Under
Aarets Felttog kommanderede han en Brigade, der dog ikke kom
i Ilden. Endelig blev han i Okt. s. A. udnævnt til Generalkrigskommissær
for Land- og Søetaten, hvilken Stilling han beholdt til
sin Død, der indtraf paa hans Gaard Hellerud i Aker 29. Dec. 1830.

Til det overordentlige norske Storting i Høsten 1814 indleverede
R. sine «Bemærkninger til det Spørgsmaal: Kan Krigen med Sverige
fortsættes til Fordel for Norge?» Endskjønt denne Betænkning
langtfra overalt er uangribelig og paa en Nutidslæser mangesteds virker
naivt og overspændt, var vistnok Indtrykket af Skriftet et helt andet
– nærmest sagligt og beroligende – i hin oprevne og hastemte
Tid. Fremstillingen gjorde saaledes utvivlsomt sin Nytte, i det den
forfægtede, at et fortsat Forsvar langtfra var haabløst, og – uden
at forpurre den fredelige Forening – gav de bekymringsfulde blandt
Stortingets Medlemmer det Rygstød, som under Forhandlingerne med
de svenske Kommissærer vel kunde trænges for at opnaa de
heldigst mulige Betingelser for Norge i Unionen. – R. blev i 1798
gift med Charite Nicoline Holst (f. 10. Juni 1778 d. 10. Nov. 1863).

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

C. O. Munthe.


Rode, Helge, f. 1870, Forfatter, er Søn af ovennævnte
Gotfred B. R. Han fødtes i Kjøbenhavn 16. Okt. 1870. Med Moderen
(som giftede sig anden Gang med den norske Politiker og Litterat
Erik Vullum) fulgte han og hans lidt ældre Broder Ove til Norge.
Her tog han, 15 Aar gammel, den saakaldte Middelskoleexamen, gik
derpaa en 3 Fjerdingaar i Teknisk Skole, opholdt sig andre 3
Fjerdingaar dels i London og dels paa Landet i England og har for
Resten boet skiftevis i Norge og i Danmark, fraregnet at han i
1899 rejste paa længere Tid til Italien. Allerede i sit 17. Aar fik
han et Par Novelleskitser trykt. Senere har han i Bogform udgivet
Fortællingen «Styrke» (1891), et Par smaa Digtsamlinger (1892 og 96)
samt 3 Helaftens-Skuespil, der alle ere blevne opførte paa
kjøbenhavnske Theatre. Friskest virker maaske, til Trods for gjentagne
Omarbejdelser, det første af dem, «Sommeræventyr» (udkom 1897), med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free