Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roed, Jørgen, 1808-88, Portræt- og Genremaler - Roed, Thord, -o. 1550
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Helsingør, naa en Finhed i Tonen, der kunde minde om hans
Ungdomsarbejder. I sin Alderdom ikke alene modellerede han
en Portrætbuste af sin Hustru, men udførte den endog selv ret
heldig i Marmor.
R. havde inden sin Udenlandsrejse i 1837 forlovet sig med
Emilie Mathilde Kruse (f. 1806 d. 1894), en Datter af kongl.
Skuespiller J. W. K. (IX, 561). Hun ventede trofast paa ham under
hans lange Udenlandsrejse, og først 22. Maj 1842 holdt de Bryllup.
Foruden den foran nævnte Søn havde de kun en Datter, der blev
gift med den svenske Professor Nyblom (XII, 337). R. og hans
begavede Hustru samlede en ikke lille Kreds af Kunstnere og
Kunstvenner om sig, og til denne hørte ogsaa den langt yngre Julius
Lange (X, 33), paa hvem R. udøvede betydelig Paavirkning i
kunst-æsthetisk Retning.
Lange, Nutidskunst.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Ph. Weilbach.
Roed, Thord, –o.1550, tilhørte en liden jysk Adelsslægt,
der førte samme Vaaben som Familien Munk (med Vinranken), og
var Søn af Thomas R. til Vaarst (i Gunderup Sogn) og Anne
Johansdatter (Vognsen). Han nævnes første Gang i Norge i Aaret 1525,
da Hr. Vincents Lunge kalder ham Ærkebiskop Olaf (Engelbrechtssen)s
Tjener og omtaler ham som «en rettelig god, ærlig Hofmand»,
hvem han ønsker at faa i sin Tjeneste. Dette blev ogsaa Tilfældet,
og i 1527 kalder Vine. Lunge ham sin Køgemester og udsender
ham paa Skatteindkrævning. Da Eske Bille 1529 afløste Hr.
Vincents som Høvedsmand paa Bergenhus, traadte T. R. i hans
Tjeneste og nævnes nu i de følgende Aar i denne Egenskab; saaledes
var han 1532 udsendt mod sin forrige Herre Ærkebispen, hvis Gaard
i Throndhjem m. m. han afbrændte. Under Eske Billes Fraværelse
og Fangenskab i Lybek og senere i Throndhjem stod han i Spidsen
for Slotsloven paa Bergenhus og lod i 1536 Christoffer Throndsen
Rustung og hans Ledsagere fange og indsætte paa Slottet, vistnok
som Gisler for Eske Bille. 1537 var han atter udsendt mod
Ærkebispen og underlagde Kong Christian III flere Distrikter
nordenfjælds samt Hammer Stift. 1531 havde han faaet Hr. Vinc. Lunges
forrige Len Voss, hvorover denne udtaler sin store Harme. Da
Eske Bille i Slutningen af 1537 fratraadte Bergenhus, fik T. R.
dette Len med flere underliggende mindre. 1542 overflyttedes han
til Throndhjems Len med underliggende lige til Landsgrænsen. Han
forekommer her indtil 1546, da han afgav Lenet til Christoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>