Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosencreutz, Hans Hansen, o. 1644-1700, Finansdeputeret - Rosencrone, Edvard Londeman, 1680-1749, Lektor, Stamhusbesidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tronskiftet blev han, i Jan. 1700, Deputeret ved Finanserne med
Etatsraads Titel og fik s. A. Sæde i Slotsloven under Kongens
Fraværelse. I Jan. 1707 maatte han paa Grund af Sygdom tage sin
Afsked – uden at faa det hvide Baand, som han højlig ønskede
– og døde et Aar efter, 15. Febr. 1708. Et Vidnesbyrd om hans
grundige Kjendskab til Norge er den Relation om Rigets Tilstand,
som han 1699 efter Befaling aflagde til Kong Frederik IV. R.
ægtede i. Juni 1671 Elisabeth Evertsdatter (f. ved Güstrow i
Meklenborg 24. Juni 1637, d. i Kjøbenhavn 3. April 1718). Med hende
levede han i barnløst og ikke lykkeligt Ægteskab.
Personalhist. Tidsskr. 4. R. II.
G. L. Wad.
Rosencrone, Edvard Londeman, 1680-1749, Lektor,
Stamhusbesidder, fødtes 5. Juli 1680 paa Island, hvor Faderen, Hans
Villumsen Londeman, der døde som Tolder i Præstø, da var Sysselmand.
Moderen, Guðriður Markusdatter, var Søsterdatter af Torfæus.
9 Aar gammel kom han i sin Farbroder Amtsskriver Gert Villumsen
L.s Hus, blev 1695 sat i Kjøbenhavns Skole, hvorfra han
deponerede 1698, blev Baccalaureus 1699. Han blev Hører ved Kjøbenhavns
Skoles 5. Lektie og leverede som saadan nogle latinske Lykønskningsvers
ved forskjellige Lejligheder til Rostgaard og Biskop Bornemann
samt et Sørgedigt og Trøstebrev til sin ovennævnte Plejefader,
da han var bleven Enkemand. Noget yderligere fra hans Haand
findes ikke, men dette er nok til at vise ham som en Theolog af
den gamle orthodoxe Skole, der skriver elegant Latin og smigrer
sine Velyndere dygtig. Han fik ogsaa sin Løn, i det han 1706
blev Sognepræst til Skelund, i hvilken Stilling han tog Magistergraden
1706. Efter hans egne Udtalelser maa han her have haft
Tilbud om Skalholts Bispestol, men efter Rostgaards Tilskyndelse
afslaaet det. Efter dette antog han, at en Bispestol i Danmark
eller Norge ikke vilde være uopnaaelig, men han ventede og
samlede sig Formue. Omsider meldte han sig hos Rostgaard som
Ansøger til Viborg og Bergens Bispestole og befæstede sin Stilling
ved at udbede sig af sin Velynder en – Brud. Han kom for
sent, og hans Brev fandt Rostgaard i Fængsel. Han var imidlertid
bleven Provst 1724 og blev 1727 Professor i Filosofi ved
Universitetet. Her blev han dog ikke længe, da han 1732 blev Lektor
i Bergen og s. A. Konsistorialraad. 1734 fik han Titel af
Højesteretsassessor og 1735 af Biskop. Han beskyldes af samtidige for
Gjerrighed, og sikkert er det, at han, allerede da han fremstillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
