Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenhoff, Caspar Claudius, 1804-69, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forretning og efter hans Død i 1824 selv i Forening med
Plejemoderen forestaa Bedriften, indtil denne endelig hævedes; han
arvede da Plejeforældrenes Sted. Nu søgte han Erhverv som
Nodeafskriver samt Lærer i Regning og Guitarspil. I 1827 lod han i
Overskous «Maanedsroser» trykke sin første Fortælling og s. A.
der og andre Steder endnu flere, alle under Mærket «M.
Claudius». 10. Febr. 1831 ægtede han sin Plejesøster Caroline Marie
Lisette Seefeldt (f. 12. Sept. 1807), Datter af Buntmagermester Joh.
Fr. S. i Demmin i Pommern og Sophie Marie f. Volcksdorff. Det,
han havde arvet efter sine Plejeforældre, gik snart tabt, og hans
Kaar vare meget knappe. Saa blev han fra 1831-34 (dog med
Afbrydelser) Medredaktør af «Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn»,
hvori han skrev største Delen af de prosaiske Artikler og alle de
anonyme Digte. I 1835 paabegyndte han «Den frisindede, et
Ugeblad af blandet Indhold» og «Concordia, et Ugeblad af
almeninteressant Indhold, udg. af den typografiske Forening». S. A.
overtog han Redaktionen af «Dansk Billedmagasin». Dette sidste
udkom i 2 Aar, «Concordia» i 5 og «Den frisindede» i 12, og
han var saa godt som ene om alt Arbejdet ved disse Blade. «Den
frisindede» var Gjenstand for Heibergs vittige Angreb i «En Sjæl
efter Døden», hvor Sjælen siger om den, at den gaar saa fortrinlig
i det smaa og holder sig saa godt fra det store, fra det, som
ej alle strax kan forstaa, og Mephistopheles fremhæver dens Mangel
paa Reflexion og det, at den er saa dejlig bar paa Kundskab om
alt, hvad som er og var. Dette Blad var ofte Gjenstand for
Beslaglæggelse; mange vare de Bøder, R. maatte betale, og han blev
sat under Censur. Til sidst kunde hans Penge ikke længer slaa
til, og, tynget af ubetalte Bøder, maatte han i 1846 opgive
Udgivelsen og dermed sin væsentligste Virksomhed som politisk Forfatter,
I den nu omtalte Periode forfattede og udgav han tillige
forskjellige Noveller, Digte, Æventyr osv. Hans dramatiserede
Digtning «Bissekræmmeren» (1847) har en vis Interesse, fordi han
der i Skikkelsen Johannes har skildret sig selv i sin «Kamp mod
Samfundsordenens Tvang og i sin Søgen efter en Frihed, som ikke
findes». I «En Silhouettør» (af «Caspar Courrosa», 1853) har han
givet anekdotmæssige Skildringer af bekjendte danske Mænd fra
hans Tid. – Et Bevis paa den Agtelse, han havde erhvervet sig,
har man i det Faktum, at hans 2 politiske Modstandere J. L.
Heiberg og H. C. Ørsted ved deres varme Anbefalinger til Christian VIII
skaffede ham en Statsunderstøttelse af 200 Rbdl. aarlig; man havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
