Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkilde, Anna Kirstine, 1825-85, Skuespillerinde - Rosenkilde, Christen Niemann, 1786-1861, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaudeville-Primadonna; hendes indtagende og kvikke Person, hendes
smukt formede Ansigt med det skjælmske Smil og de livlige Øjne,
hendes nydelige og friske Sangstemme, hendes snarraadige og
gratiøse Kaadhed, alt forenede sig til en lykkelig Enhed af Natur og
Kunst. Ogsaa paa Hoftheatret (1855-56) bevarede hun saa vel
sin Plads i første Række som i fuldt Maal Publikums Gunst, men
da hun Aaret efter optraadte paa det kongl. Theater – første
Gang 19. Sept. 1856 som Cendrillon i Isouards Syngestykke –,
gav Publikum hende en kølig og tilbageholdende Modtagelse; ved
Sæsonens Udgang fik hun dog kongl. Ansættelse. I den følgende
Sæson overfaldtes hun pludselig under Udførelsen af Marie i
«Zaren og Tømmermanden» (7. Jan. 1858) af en Hæshed; denne
fortog sig aldrig helt, og Mad. R. nødtes til at opgive sine
Syngespilroller, som Zerline i «DonJuan», Baronesse Ronsberg i
«Fruentimmerhaderen», Henriette i «Murmesteren», Zerline i «Fra Diavolo» ;
skjønt hun ikke uden Held udførte adskillige Skuespilroller som
Rikke i «Gjenboerne», Carl II i «Man kan, hvad man vil» og
Leonora i «Julestuen», lykkedes det hende ikke at faa fast
Fodfæste paa det kongl. Theater. 1. Sept. 1864 optraadte Mad. R.
sidste Gang som 3. Raadsherreinde i «Den politiske Kandestøber»
og afskedigedes Aaret efter, 2. Avg. 1865. Efter den Tid passede
hun som dygtig Husmoder sit Hjem og var sin Mand en kjærlig
Plejerske; hun overlevede ham indtil 28. Maj 1885.
Nutiden IX, 355 f.
Borchsenius, Hjemlige Interiører S. 210 ff.
Arthur Aumont.
Rosenkilde, Christen Niemann, 1786-1861, Skuespiller.
R. fødtes 8. Jan. 1786 i Slagelse, hvor hans Forældre, Bogbinder Lars
R. (d. 3. April 1808) og Henricha f. Lund (d. 4. Nov. 1819), levede
et stræbsomt Haandværkerliv . han opkaldtes efter sin Moders første
Mand, Skomager Christen Nyemann (d. 8. Jan. 1785). 9 Aar gammel
blev R. optaget i Slagelse lærde Skole, og dimitteret der fra tog
han 1804 Examen artium med 2. Karakter. Efter et Par Aars trange
Tilværelseskamp i Hovedstaden søgte R. et tryggere Livsophold
som Huslærer paa en større Gaard i Nærheden af Aarhus; her
kom han i venskabelig Omgang med de aarhusianske Borgere og
valgte sig en Brud blandt disses Døtre: Jfr. Maren Falck
Christensen, Datter af den velstaaende Kjøbmand og Skipper Jørgen C.
Dog dennes Velstand forgik pludselig, og R. tog med Glæde mod
et lille Levebrød som Kordegn ved vor Frue Kirke og Lærer ved
samme Sogns Friskole for 7. Maj 1811 at hjemføre sin Brud; 1 1/2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>