Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger, 1574-1642, til Rosenholm, Rigsraad, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 1631 udgav en sønderjysk Præst, P. Vandal, der tidligere som
Student havde været i Huset hos H. R., en dansk Bog:
«Oeconomia Dei», der kortelig gjorde Rede for Naadeførelsen og «Guds
Husholdnings» Midler ved den subjektive Frelse. Bogen var helt
igjennem et Laan fra H. R.s Tanker, men fremstillet i meget
mangelfuld Form. Det theologiske Fakultet konfiskerede den, og
Rygtet gik, at H. R. ad denne Vej havde villet smugle
Vranglærdomme ind. En Forklaring fra H. R., der bebudede, at han
nu vilde lade sin Lærefremstilling trykke, førte til et Sammenstød
med Fakultetet; Kongen blev indblandet i Sagen, og hans gamle
Forbitrelse mod H. R. gav sig strax nyt Udtryk. Fra det Øjeblik
blev der stille om H. R., han betragtedes med Mistillid,
Korrespondenternes Tal svandt ind, Forfatterne ophørte at søge
ham som Mæcen. De fleste af hans gamle Klienter vare døde, og de
tilbageblevne holdt sig som Brochmand klogelig tilbage. Naar Udlændinger
som Irenikeren John Dury (1634) henvendte sig til H. R., fik det
nu ingen Betydning. Udvortes vistes der ham vel ved Lejlighed
Ære, og «den latinske Rosenkrantz» fremvistes som en lærd
Mærkværdighed (1636 ved Leonora Christinas Bryllup; ved Indbydelsen
hertil rangerer han blandt Raaderne), men Forholdene maatte vise
ham, at Tiden var løbet fra ham.
Til de Afvigelser fra gængs Lære, som H. R.s Lærefremstilling
indeholdt, hørte ogsaa hans Opfattelse af Retfærdiggjørelsen, den
lutherske Kirkes Centraldogme. Ud fra Skriften og sin levende
Troserfaring – og med Slapheden i det kristelige Liv for Øje –
betonede han Nødvendigheden af Helliggjørelseslivet ved en Lære
om Naaden i Christus, der fremstillede denne som den, der paa én
Gang er vor Forsoner og vort Forbillede. Gribes Frelseren i en
sand Tro, udgaar der fra ham paa én Gang en rensende Kraft og
en Forvisning orn Syndernes Forladelse, og vort Trosliv, bygget
paa den dobbelte Naade, regnes os i begge Henseender til
Retfærdighed. Kun saaledes fandt han Evangeliet fuldt forkyndt,
og med stadig voxende Alvor paatrængte Pligten sig ham til at
vidne herom for at aabenbare det saarbare Punkt, hvori Grunden
til Stagnationen af Menighedslivet efter hans Mening laa. Dette
Vidnesbyrd kom i 1636, da han i Fortalen til en Del Traktater af
Albrecht V af Brandenborg («Fürstenspiegel») fremsatte den
dobbelte Retfærdiggjørelseslære, et voveligt Skridt paa en Tid, hvor
Lærens Uforanderlighed ansaas for Folkets Palladium. Bogen var
trykt uden Censur og vakte strax Forbitrelse. Fakultetet gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
