Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger (Axelsen), 1586-1647, til Glimminge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overdraget at hverve et Kompagni, i Spidsen for hvilket han
deltog i Kampene ved Kalmar i Krigens første Aar og 1612 i
Erobringen af den nærliggende Ryssby Skanse, som derpaa underlagdes
hans Befaling. 1614-17 var han forlenet med Roskildegaard, 1617-20
med Halmstad, 1620-25 med Laholm og 1625-45 med Bornholm.
Her kom han i sit Livs Aften til atter at staa Ansigt til
Ansigt med en væbnet Fjende, men han plukkede ikke nye
Lavrbær i dette Sammenstød. I Juni 1645 landsatte en svensk Flaade
en lille Styrke, som strax bemægtigede sig Nexø. Øens Milits
viste sig ganske ude af Stand til at tage Kampen op, og
Befolkningen forholdt sig rolig. Det var næppe rigtig handlet af H. R.,
at han, medens disse Begivenheder stode paa, holdt sig indesluttet
paa Hammershus; havde han været Situationen voxen, havde han
forsøgt ved sin personlige Nærværelse at sætte Mod i de forsagte
Officerer og træffe de nødvendige Forsvarsforanstaltninger. Men
det maa indrømmes, at hans Stilling var meget vanskelig med en
Besætning paa Slottet af kun 60, tilmed opsætsige og upaalidelige,
Soldater. En eller to Dage efter, at Fjenden havde vist sig for
Hammershus, maatte han da ogsaa, til Dels tvungen af
Besætningen, overgive sig. Han fik Lov til at sejle til Kjøbenhavn,
men fik ikke nogen venlig Modtagelse af sin Konge. Christian IV,
der var forbitret over Bornholms og særlig Hammershuses Tab saa
at sige uden Sværdslag, lod anstille Undersøgelse om, hvorledes
det var gaaet til der ovre, og derefter H. R. tiltale paa
Herredagen for Forsømmelse af sin Pligt; men Dommen lød paa
Frifindelse (5. Maj 1646). Med levende Mishag har den gamle Konge
sikkert modtaget Efterretningen om dette Udfald, men næppe vel
til sin Overraskelse; han vidste jo, at «Mr. Skramhans», som han
kaldte H. R., havde et «stort Anhang» blandt sine Standsfæller.
Naturligvis fik H. R. ikke nogen ny Forlening, men allerede Aaret
efter, 31. Juli 1647, døde han under et Ophold i Odense.
Naar Christian IV 1645 talte om H. R.s «mange Svogre, Slægt
og Venners, der mulig, saa vidt det stod til dem, vilde holde
deres Haand over ham, havde han i Følge en gammel Beretning
en Gang tidligere ytret noget lignende om samme Mand. I Aaret
1629 skal H. R. have givet Biskoppen i Lund Mads Jensen Medelfar
(XI, 207) i dennes eget Hus et Ørefigen, fordi Biskoppen havde
været med at frifinde en af Herremanden anklaget Præst. En med
paaviselig falske Træk udstyret sagnagtig Beretning lader H. R.
kaste Biskoppen til Jorden og slaa ham med knyttede Næver, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
