Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Iver Holger Baron, 1813-73, Diplomat - Rosenkrantz, Iver Nielsen, -1364-, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit højeste Ønske opfyldt: at indtræde i den diplomatiske Tjeneste,
og blev efter at have faaet Kammerherrenøglen, først med Titel af
Chargé des affaires, derpaa som Ministerresident, Danmarks
diplomatiske Repræsentant i Italien, hvor han det næste Aar, 22. Nov.,
indgik et nyt Ægteskab, med Julia Louise Mackenzie, der hørte til
en skotsk Slægt og er født 18. Okt. 1840.
R.s Ophold i Italien — med hvis Regering han i 1864 afsluttede
en Handelstraktat — blev kun af kort Varighed, thi efter
at han havde opnaaet en længere Orlov, paa Grund af Postens
Overflytning fra Turin til Florents og de dermed forbundne
økonomiske Vanskeligheder, kom han aldrig mere tilbage til sin Post,
men entledigedes af Statstjenesten 1866, nærmest fordi man efter
Krigen 1864 paatænkte at inddrage Posten i Italien. R., der
mente sig haardt forurettet, tog derpaa Ophold i Frederiksborg;
gjentagne Gange søgte han forgjæves forskjellige Embeder og
kastede sig til sidst ind i Politikken, som han ikke var helt fremmed
for, da han i 1861 havde stiftet en Vælgerforening for Sorø Amt
og s. A. havde søgt at blive valgt til Rigsdagsmand i Skjelskør.
R. opnaaede ogsaa 1868 at blive valgt i sin Hjemstavn og kom
saaledes en kortere Tid (til 1869) til at repræsentere en jysk Kreds
(Skanderborg) i Folketinget, hvor han sluttede sig til Venstre, men det
politiske Liv bragte ham sikkert ogsaa Skuffelser, og det var vistnok en
Lykke, at Døden bortrev ham 25. Jan. 1873 i Vedbæk, hvor han
havde bosat sig.
R. var en begavet Mand og i Besiddelse af en vis Satire,
hvad hans Julefortællinger (1872) vidne om; i Bunden var han
godmodig, og naar han i sine «Efterladte Optegnelser» (1876) klager
over at være blevet forfulgt, er det næppe helt uden Grund, om
han end selv kan have fremkaldt dette. — Hans Søn Palle Adam
Vilhelm Baron R., f. i Helsingør 22. April 1867, blev Student 1885 og
juridisk Kandidat 1891. Efter i flere Aar at have været Herredsfuldmægtig
paa Laaland udgav han 1899 Herregaardsromanen «Fruen
paa Havreholm» og en Oversættelse af G. Vergas «Landsbyhistorier
fra Sicilien», og 1900 opførtes paa Dagmartheatret hans
Fireakts-Skuespil «En Tilstaaelse», der vakte Opmærksomhed og vidnede
om dramatisk Evne.
Zodiacus, Parlamentar. Stjernebilleder.
C. Zytphen-Adeler.
Rosenkrantz, Iver Nielsen, —1364—, Rigsraad. Den Slægt,
der siden antog Navnet R., fremtræder i Valdemar Atterdags Tid;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>