Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Jørgen, 1523-96, til Rosenholm og Skafføgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skole i Ystad, hvor han b1. a. havde til Lærer den senere som
Rektor i Ribe bekjendte Jens Pedersen Grundet. Da Kjøbenhavns
Universitet efter Grevefejdens Ophør var blevet gjenoprettet, blev
han sat i Huset hos de bekjendte Universitetslærere M. Oluf
Chrysostomus og Anders Sinning. 1539 blev han derpaa sendt til
Wittenberg med Anbefalingsskrivelser fra Christian III selv til Bugenhagen
og Melanchthon. I de 4 Aar, han var i Wittenberg, hørte han,
som han selv skriver i sin egen Levnedstegning, «mange drabelige
lærde Mænd, besynderlig Dr. Morten Luther og Philippum
(Melanchthon)». Han var saaledes kommet i personlig Berøring med
Lutherdommens Banebrydere baade i Tyskland og i Danmark, og dette
gav hele hans Liv sit Præg. Vel havde han i disse Aar næppe
Lyst til Bogen, men han havde faaet Respekt for grundig Lærdom
og fremfor alt for den rene, uforfalskede Lære, saaledes som den
lød fra Luthers og Melanchthons Mund; ogsaa Niels Hemmingsen
og mange andre bekjendte danske opholdt sig i disse Aar i
Wittenberg. Selv viste J. R. sig senere i Besiddelse af gode Kundskaber
baade i theologisk og især i dansk-historisk Retning, saa at den
berømte Historiker David Chytræus endog sendte ham Skrifter om
Danmark til Gjennemsyn.
1544 vendte J. R. tilbage til Boller, hvor han en Tid lang
holdt Hus sammen med sin Broder Otte (senere til Næsbyholm,
tidlig død); efter et foreløbigt Skifte mellem Brødrene holdt han
derpaa i nogle Aar Hus paa Næsbyholm; men 1548 drog han med
det store Brudetog til Sachsen og tog Tjeneste hos den berømte
Kurfyrst Morits af Sachsen. Han var en af de 6 Adelsmænd, der
Dag og Nat skulde følge Kurfyrsten, hvor han end færdedes; han
kom saaledes til at deltage i Magdeburgs Belejring og de øvrige
store Kampe i Tyskland, hvori Kurfyrsten spillede Hovedrollen.
1551 maatte han vende hjem, 28 Aar gammel, efter et indholdsrigt
Ungdomsliv, der havde bragt ham i Berøring med Protestantismens
Hovedledere i Tyskland.
De endelige Skifter mellem Brødrene fandt derpaa Sted; som
den yngste maatte J. R. nøjes med Strøgods og selv skabe sig
samlede Godser. Af 2 Bøndergaarde i Skaby (Skovby) i Hvilsager Sogn
(Randers Amt) dannede han da i Aaret 1551 Skabygaard (nu
Skafføgaard), hvor han i nogle Aar holdt Hus. 1552 tog han «efter
nogle af sine Venners Raad» Tjeneste ved Christian III’s Hof,
hvorpaa han 1555 forlenedes med Koldinghus, hvortil 1557
henlagdes den gamle Borg Hønborg. Som Lensmand paa Koldinghus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
