Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Jørgen, 1523-96, til Rosenholm og Skafføgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Sag, som J. R. overhovedet havde meget med at gjøre (hvorom
ogsaa hans i sin Tid paa Rosenholm opbevarede Arkiv med
Afskrifter af de vigtigste Statsakter angaaende det slesvigske
Spørgsmaal bar Vidnesbyrd), indtil Sagen fandt en foreløbig Afslutning
ved Lenshyldingen i Odense 1580. Ogsaa i Fredsmødet i Roskilde
1568 tog J. R. Del, om han end ikke som hans Broder Holger var
blandt de egentlige Underhandlere, og han sendtes 1569 til
Rigsgrænsen for i Forening med svenske Sendebud at sørge for Fredens
Iværksættelse, hvilket dog mislykkedes, hvorpaa Krigen atter udbrød.
Ogsaa i den endelige Stettiner-Fred 1570 deltog J. R. som en af de
danske Underhandlere.
Ogsaa i de følgende Fredsaar deltog J. R. i mange diplomatiske
Sendelser, var saaledes 1572 ved Brømsebro og 1574 i Stockholm,
1577 i Emden og Hamborg for at underhandle med England
om Sejladsen paa de nordlige Have, hvor Kongen fordrede
Overhøjhed. Ogsaa i den indre Rigsstyrelse var J. R. i disse Aar meget
virksom, og om han end aldrig (saaledes som det undertiden angives)
efter sin Broder Holgers Død (1575) fik dennes Stilling som
«Statholder i Nørrejylland», saa havde han dog faktisk faaet en Del
af denne Stillings Forretninger i sin Haand. Navnlig holdt han
omtrent aarlig sammen med andre betroede Mænd kongl. Retterting
i Viborg, hvorfor han ogsaa her havde faaet indrettet sig en egen
Gaard (en Del af den gamle Bispegaard). At han i sin 33aarige
Rigsraadsstilling ogsaa deltog i de almindelige kongl. Retterting og
Rigsraadsdomme uden for Jylland, er en Selvfølge. Af stor Vægt
i retshistorisk Henseende ere derfor de Ord, han 1594 skrev til sin
Søn Holger: «Jeg sender dig en dansk Lovbog, som de kalde
Jysk Lov, og endog de have en synderlig Lov udi Skaane og en
anden udi Sjælland, saa følge vi dog almindelig denne jyske Lov
udi de Domme, som gaa for Kongen og Danmarks Raad.» Disse
Ord af en Mand, der i en lang Aarrække aarlig mange Dage i
Træk, Time efter Time, havde været med til at afsige Saadanne
Domme, indeholde saa tydeligt et Vidnesbyrd om Jyske Lovs
Betydning som en Slags Landslov ved Rigets højeste Ret, at ingen
Fortolkning formaar at rokke dem.
Ved Frederik II’s Død 1588 blev J. R. som en af de ældste Raader
tillige Medlem af Regeringsraadet i den unge Christian IV’s
Mindreaarighed. I denne Stilling sluttede han sig nøje til sin gamle
Ven Kansleren Niels Kaas; de havde fulgtes trolig ad i en lang
Aarrække i en Mængde Hverv baade i Ind- og Udland. J. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
