Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Marcus Gjøe, 1762-1838, norsk Statsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian Frederik forpligtet sig til at overdrage Regeringen til
Statsraadet, som ved denne Tid faktisk var reduceret til blot at tælle
4 Medlemmer (R., Aall, Collett, Sommerhielm). Som dettes første
Medlem havde R. en meget vanskelig Opgave at løse (smlg. IV,
55 ff.). Det var, som N. Aall har ytret i et Brev til C. Anker,
«en Vandring paa Randen mellem 2 Afgrunde». Naar Opgaven
blev løst, og naar det lykkedes de 4 Mænd at føre Riget igjennem
den Krisis, for hvilken det var udsat, da tilkommer Æren derfor
dem alene; en Udskiftning, hvorved enhver kunde faa sin Part, er
her umulig. R. var Statsraadets første og repræsentative Medlem;
for ham kom der til de offentlige Vanskeligheder endnu private, i
det hans store smaalenske Godser gjennem Krigens Gang vare
komne i den svenske Hærs Vold. Men dette havde ingen Indflydelse
paa ham, hvis Handlemaade var ophøjet over al privat Interesse.
Efter den svenske Konges Valg til norsk Konge vedblev R.
foreløbig som Medlem af det rekonstruerede Statsraad, dog uden
noget Departement, alene som Direktør for Rigsbanken. «Da Foreningen
var sluttet», siger J. Aall, «tabte han Lysten til en alvorlig
Deltagelse i Statsforretninger, og ved en frivillig Fratrædelse
udelukkede han sig fra Forretninger, hvis Byrde han næppe, under
Tingenes nye Skikkelse og Statsstyreisens forandrede Former, var
skikket til at bære.» 12. Jan. 1815 fik han efter eget Ønske
Afsked som Statsraad og Direktør for Rigsbanken. Hans offentlige
Løbebane var dog ikke dermed afsluttet. Hans personlige Anseelse
foranledigede, at han gjentagne Gange valgtes til Medlem af
Stortinget. Han mødte saaledes i 1818 og 1824 som 1. Repræsentant
for Smaalenenes Amt og atter 1827 og 1828 som Repræsentant for
Frederikshald. 1818, 1824 og 1827 var han Præsident i Lagtinget.
Carl Johan, der paa mange Maader udmærkede ham, tilbød ham
1827 den efter Sommerhielm ledige Post som Statsminister, hvilken
han dog afslog.
Efter Krigen blev R.s økonomiske Stilling rokket. Hans Hustru
Maren f. Juel døde i 1815, og af Frygt for at forurette hendes
Arvinger gjorde han sig ved Boets Opgjør selv Uret. Senere stødte
andre Vanskeligheder til, og den en Gang grundrige Mand
nødsagedes til at opgive sit Bo. Stortinget bevilgede ham da en
Pension af 2000 Sp. Dlr., hvilken han oppebar indtil sin Død, der indtraf
i Christiania 11. Maj 1838. Det var hans pletfrie og faste Karakter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
