- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
264

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Mogens, o. 1700-1778, Justitiarius i Højesteret - Rosenkrantz, Niels (Axelsen), -1626, til Buderupholm og Gunderstedgaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Assessor i Højesteret. 1759 blev han Deputeret for Finanserne, var
1762—67 tillige Medlem af Kommissionen til Landvæsenets
Forbedring og tog sig som saadan med stor Varme af de jyske Heders
Kolonisation. 1765 udgik han af den øverste Finansstyrelse og
udnævntes til Justitiarius i Højesteret, men beklædte kun til 1769
dette betydningsfulde Embede. 1766 blev han Medlem af
Lovrevisions-kommissionen og var tillige 1766—76 Kurator for Vemmetofte
Kloster. Han døde 20. Nov. 1778 paa Palsgaard i meget trykkede
Formuesomstændigheder, der kort forinden endog havde medført
Tabet af hans Fædrenegaard. 1748 var han bleven Etatsraad, 1754
Konferensraad og 1755 Kammerherre; 1760 blev han hvid Ridder,
1763 fik han Enkedronningens Orden, og 1765 udnævntes han til
Gehejmeraad. — Han var gift 1. med Elisabeth Sophie f. Holsten
(f. 1704 d. 1738), 2. (9. Juni 1747) med Christine f. Hornemann (f.
17. Nov. 1690 d. 25. Sept. 1763).

G. Kringelbach.

Rosenkrantz, Niels (Axelsen), —1626, til Buderupholm og
Gunderstedgaard, var Søn af Axel R. til Buderupholm og Ellen
Juel, kom i en tidlig Alder til Hove, fik 1605 Christian IV’s
Forskrift til Landgrev Morits af Hessen til at antages som Edelknabe
hos Landgreven, men tjente Kongen for «Livdreng», da denne 1610
gjorde ham væragtig. Allerede s. A. fik han Bestalling som
Skibschef, og i de følgende Aar støder man ofte paa hans Navn i
Flaadens Historie. Dels blev han affærdiget for at udtage Baadsmænd
(1612 i Baahus, Akershus og Tønsberg Len, 1614 i Skaane, 1618 i
Jylland), dels i mer eller mindre selvstændige Udkommandoer: 1618
førte han med «Fides» kongl. Kommissærer til og fra Island og
krydsede i Mellemtiden i Nordhavet for at jage Fribyttere og hindre
ulovlig Sejlads og Fiskeri; s. A. sendtes han med Ove Gjedde til
Ceylon og Trankebar som Chef for de om Bord værende Tropper,
men blev undervejs Chef for «David»; dette Togt varede til April
1622. 1623 laa han med «Marekatten» paa Elben og Weseren, og
1624 afgik han med «Victor» til Spanien. Endelig laa han 1625
paa Weseren med «Svanen» og endnu et Orlogsskib; men s. A.
fik han i Anledning af den forestaaende Krig Bestalling som
Kapitajn over en Fane paa 200 Mand, og paa Toget i Tyskland blev
han Aaret efter bortrevet ved en tidlig Død; efter nogle
Beretninger indebrændte han i det brunsvigske. Han var trolovet med
Rigborg Hansdatter Arenfeldt, der siden fik Axel Nielsen Juul.

Lind, Krist. IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 191.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI, 117.

Thiset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free