Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Niels, 1627-76, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nakskov og 1660-65 Amtmand over Jungshoved Amt ved Præstø,
hvad der dog nærmest var at betragte som et Tillæg til hans Gage,
thi han vedblev at være næstkommanderende over Livregimentet,
indtil han 1666 blev Oberst for det nyorganiserede sjællandske
nationale Infanteriregiment. I de paafølgende Aar blev det
nationale Mandskab indkaldt for at arbejde paa Kjøbenhavns
Befæstning, navnlig de store Nyanlæg ved Vestervold og Christanshavns
Vold; og da baade Kjøbenhavns Kommandant, Fr. Ahlefeldt, og
Overinspektøren over Fæstningsvæsenet, H. Ruse, vare sendte til
Norge, fordi det saa ud til Krig med England, fungerede R. dels
som Fæstningskommandant, dels som Leder af de nævnte Arbejder,
der dog uden Tvivl have været projekterede af Ruse. 1671 blev
R. udnævnt til Vicekommandant i Kjøbenhavn og 1672, ved
Ahlefeldts Død, til Kommandant, Oberst for Livregimentet og Medlem
af Krigskollegiet. Endnu s. A. forfremmede Christian V ham
derhos af egen Drift til Generalmajor med den smukke Motivering:
«paa det at han kan se, at man ogsaa kan komme frem med
Modesti». I Lejren ved Almind 1674 skjænkede Kongen ham
Danebrogsordenen. Som Oberst for Livregimentet viste R., at han
havde et aabent Øje for Betydningen af en planmæssig Uddannelse, og
det ikke blot i Exercits, men ogsaa i Skarpskydning, for at
Mandskabet skulde lære «ikke at være bange for deres Gevær, som en
Del er».
1675 udbrød den skaanske Krig, der begyndte med et Angreb
paa Sveriges tyske Besiddelser. Ved Belejringen af Wismar fik R.,
der blev udnævnt til Generallieutenant, Kommandoen paa den
egentlige Angrebsfront over for Meklenborger-Porten og det uden for
denne anlagte «nye Værk». 13. Dec. foretoges Stormen, men den blev
paa flere Steder slaaet tilbage, saa at Kongen var lige ved at
opgive den. Ogsaa R. havde paa sin Front haft store Vanskeligheder
at kæmpe med; især hindrede en Kærstrækning, der her omgav
Fæstningen, Stormkolonnens Fremrykning. R. lod derfor sine Folk
ved Hjælp af Faskiner bygge sig en Vej over Moradset; over
denne lykkedes det ham at føre Stormen igjennem, og da han først
havde faaet fast Fod i det «nye Værk», faldt Fæstningen.
Det følgende Aar (1676) blev Skaane Krigsskuepladsen. R.,
der havde været den første, som 29. Juni satte Foden i Land, fik
nu Befaling til at lede Angrebet paa Helsingborg Slot, hvortil Byens
Besætning havde trukket sig tilbage. Med sin vante Energi gik
han til Værket; 3. Juli om Morgenen steg han, for at faa bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
