Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenpalm, Andreas, 1679-1754? Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkelig Admiral efter P. Rabens Død. 1698-1700 opholdt han sig hos
Moderen paa Brorupgaard for at ordne Paderens Bo. Ved den
store Udrustning 1700 var han næstkommanderende i Orlogsskibet
«Mercurius». 1706 ansattes han ved Indrulleringen i Sjælland og
forblev her indtil Udbruddet af den store nordiske Krig. Under
denne viste R. sig som en flink Skibschef, var derfor yndet af U.
C. Gyldenløve og blev meget benyttet; han var Deltager i Slaget
paa Kjøge Bugt 1710 og i Gyldenløves Kamp under Rygen 1712
mod Wachtmeister. 1713-16 var han, med en kort Afbrydelse, som
næstkommanderende i Sehesteds Eskadre ved Stralsund og gjorde
ligeledes her god Fyldest under ret vanskelige Forhold. 1717 var
han først ved Hovedflaaden i Østersøen, hvor den – forenet med
en engelsk Eskadre – dog intet udrettede; men allerede i Juli
forlod han denne Post for at overtage Kommandoen over Eskadren
i Norge og Kattegat, efter at Tordenskjold – som en Følge af
sit overilede og mislykkede Angreb paa Gøteborg (Ny Elfsborg)
og Strømstad – var bleven afsat og hjemkaldt.
I en vis Forstand betegner dette Aar (1717) et Vendepunkt i
R.s Liv, i det man herefter faar et andet og ufordelagtigere Billede
af ham end under hans tidligere Virksomhed. I Søetaten herskede
for øvrigt netop paa den Tid en daarlig Tone, Klikevæsen og
personlige Interessespørgsmaal florerede, og det er da mere end
sandsynligt, at R. ogsaa - alt efter som han steg højere paa
Embedsstigen – er bleven draget dybere ind i dette Uvæsen, saa meget
mere som han vides at have været ærgjerrig; blandt Egenskaber,
der ligeledes i Aarenes Løb udviklede sig stærkt hos ham, kunne
ogsaa nævnes Magelighed og Tilbøjelighed til Vellevned. R.s
Ærgjerrighed satte sig 1732 et tydeligt Spor, i det han d. A. fik
Ulrik Kaas (IX, 71) intrigeret ud af Marinen, fordi han – ikke med
urette – i denne dygtige Officer vejrede en farlig Medbejler.
Som Afløser af Tordenskjold 1717 har R. ikke indlagt sig
Berømmelse; han begyndte strax med at ophæve Blokaden for
Strømstad, hvoraf Svenskerne hurtig benyttede sig til her at samle
Krigsforraad mod Norge, og uagtet han erholdt en ikke uvæsentlig
Forstærkning af Skibe, udrettede han d. A. intet. 1718
koncentrerede Krigen sig nærmest om Frederikshald med Fæstningen
Frederikssten, som Carl XII belejrede; R. lod vel forskjellige
Angreb foretage mod de svenske paa Iddefjorden, men selv tog han
ikke Del i dem og naaede for øvrigt hellerikke det med Angrebene
tilstræbte Maal. Efter Carl XII’s Død besluttede Danmark sig 1719
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
