Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenørn, Carl Gustav, 1784-1858, Stiftamtmand - Rosenørn, Ernst Emil, 1810-94, Kultusminister, Overpræsident i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marts 1858 paa Nørholm), en Datter af Konferensraad Peder W.
og Margrethe Mette f. Teilmann.
G. Kringelbach.
Rosenørn, Ernst Emil, 1810—94, Kultusminister, Overpræsident
i Kjøbenhavn, født 7. Nov. 1810 paa Benzonslund ved Holbæk,
var Søn af Godsejer Cecilius Ulrik Andreas R. (d. 1820) og Juliane
Marie f. Schack, blev Student fra Herlufsholm 1830, tog juridisk
Embedsexamen 1838, men slog ikke ind paa den egentlige Embedsbane.
Efter en længere Rejse i Udlandet (1838—40) kjøbte han,
med andre, 1841 Godset Vórgaard i Vendsyssel, tog Bolig der,
styrede Ejendommen i 5 Aar og samtidig i 4 Aar Vór Sogns
kommunale Anliggender som Forstanderskabets Formand. I 1845
ægtede Emil R. Mariane Magdalene Clausine Brinck-Seidelin (f.
1817 d. l884), Datter af Konferensraad L. C. B.-S. (III, 62), og
forlagde derefter i 1846 sin Virksomhed fra Nordjylland til
Hovedstaden og dens Nærhed. En Tid var han her Formand for
Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
I 1855 begyndte R.s politiske Løbebane. Han valgtes i Varde
(Ribe Amts 1. Kreds) uden Modkandidat til Folketinget, og gjenvalgtes
1858 og 1861, begge Gange mod bondevenlige Modkandidater.
Af Folketingets daværende Flertal, til hvilket R. naturlig
hørte, valgtes han 1861—63 til en af de ved middelbare Valg
besatte Pladser i Rigsraadet, til hvilken Modpartiet havde udset S.
Høgsbro. Fra 1864 var R. ikke Medlem af nogen af de lovgivende
Forsamlinger, men stillede sig paa ny 1866 som Kandidat til
Folketinget og valgtes for Perioden til 1869 i Hjerting (Ribe Amts
2. Kreds). Han støttede under Forfatningskampen og senere Grev
Frijs’ Højreministerium. I dette Ministerium indtraadte han 22.
Sept. 1869 som Kultusminister, men afgik allerede 28. Maj næste
Aar, da Ministeriet Holstein-Holsteinborg dannedes, uden at den
mere konservative kirkelige Opfattelse, der skilte ham fra hans 2
Forgængere (Kierkegaard og Aleth Hansen), fik Lejlighed til paa
udpræget Maade at lægge sig for Dagen. Politisk Virksomhed fik
han paa ny, da han 1879 blev kongevalgt Landstingsmand og forblev
i denne Stilling, indtil han, højt bedaget, afgik ved Døden 7.
Avg. 1894. Virksom Del tog han i Forhandlinger om Sager
vedrørende Statsrevisionen (Ordfører for vedkommende Udvalg), end
videre om Landbospørgsmaal, om kirkelige Anliggender samt i,
hvad der angik Landbohøjskolen og Kjøbenhavns Kommune, til
hvilke hans andre Stillinger knyttede ham paa særlig Vis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
