Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev Baron, 1821-92, Udenrigsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig til at virke forstyrrende. R.-L. følte sig særlig knyttet til
Laaland, hvis Udvikling i økonomisk og social Henseende han
varmt interesserede sig for. Han var et virksomt Medlem af
Maribo Amts- og Skoleraad; han sad i Bestyrelsen for den
laaland-falsterske Jærnbane; han deltog i Oprettelsen af Maribo Amts
Tvangsarbejds- og Daareanstalt ved Saxkjøbing. Faa selve Baroniet
Guldborgland skete der under hans Forvaltning betydelige Forbedringer.
Herresædet Orebygaard ombyggedes, det samme var Tilfældet med
flere Forpagtergaarde. Kirker underkastedes omfattende
Reparationer; store Arealer inddæmmedes. I enhver Retning viste R.-L.
som Godsejer Omsigt, Kløgt og Reformsans.
Ved Siden af sine Godsinteresser havde R.-L. en udpræget
Sans for de bildende Kunster. I den Retning blev et Ophold i
Rom fra 1860-61 af stor Betydning for ham. Han studerede den
evige Stads antike Mindesmærker og Kunstsamlinger, og under
Omgangen med nordiske Kunstnere her uddannede han sin Smag.
Han støttede fremadstræbende Kunstnere materielt, og han
færdedes gjærne i yngre og ældre Kunstneres Kreds. Som en Følge af
hans almindelig anerkjendte Kunstsans var det naturligt, at R.-L.
blev udnævnt til Direktør for den kongl. Malerisamling (1870) og
for Kobberstiksamlingen (1874), ligesom han fik Sæde i Bestyrelsen
for det national-historiske Musæum paa Frederiksborg Slot (1887).
Han skjænkede de 2 førstnævnte Samlinger virkelig Interesse, og
hans Fortjeneste af dem bør anerkjendes, om han end her havde
en Støtte i Konservator C. Andersen og Inspektør H. E. Bloch.
R.-L., hvis Liv hidtil væsentlig havde været viet administrative
og kunstneriske Interesser, betraadte i Aaret 1864 den politiske
Løbebane, i det han i Maribo Amt valgtes til Medlem af
Rigsraadets Landsting. 2 Aar efter, da Grundlovsrevisionen havde fundet
Sted, blev han Medlem af Landstinget for den laaland-falsterske
Landstingskreds. Han spillede dog ikke nogen Rolle som
Parlamentariker. Blandt de Tillidshverv, der overdroges R.-L., efter
at han var bleven Folkerepræsentant, skal fremhæves, at han valgtes
til Formand i Repræsentantskabet for Kreditkassen for Landejendomme
i Østifterne.
En ny og betydningsfuld Æra oprandt i R.-L.s Liv, da han
28. Maj 1870 tiltraadte Stillingen som Udenrigsminister i det af Grev
Holstein dannede Kabinet. Det var først efter megen Betænkning,
at han overtog dette Hverv, og det var Hall, for hvem han nærede
Højagtelse, særlig som Personlighed, der havde den afgjørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
