Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosing, Johanne Cathrine, 1756-1853, Skuespillerinde - Rosing, Michael, 1756-1818, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Moder Ludlam modtog Mad. R. ingen nye Roller, men
vedblev endnu i nogle Aar med Aandsfriskhed og Kraft at udføre
sit ældre Repertoire. 3. Nov. 1823 fejrede hun under stor Deltagelse
fra Publikum 50 Aars Dagen for sin Debut, hun optraadte den
Aften som Jutta i «Niels Ebbesen »; ved Stykkets paafølgende
Opførelse 18. Dec. s. A. betraadte Mad. R. sidste Gang Scenen og
afskedigedes ved Sæsonens Udgang. Sine sidste Leveaar tilbragte
hun, der efterhaanden blev blind, paa Fredensborg, hvor Frederik
VI havde skjænket hende Bolig; hun opnaaede at blive
Tipoldemoder og døde temmelig uventet efter et kort Sengeleje 15.
Jan. 1853 paa Fredensborg Slot.
Overskou, Den danske Skueplads III-IV.
P. Hansen, Den danske Skueplads I-II.
Hist. Archiv 1869, I, 140 ff.
Museum 1895, I 81 ff.
Arthur Aumont.
Rosing, Michael, 1756-1818, Skuespiller, fødtes 19. Febr.
1756 i Røros i Norge. Han mistede tidlig sin Fader, og hans
Moder giftede sig 2. Gang med Kjøbmand Møllmann i Throndhjem;
denne satte R. i Byens lærde Skole, og 1775 blev han her
fra dimitteret til Universitetet i Kjøbenhavn. Efter Studenterexamen
var det hans Hensigt at studere videre, og han begyndte
ogsaa at gaa til de filosofiske Forelæsninger, men en heftig
Forelskelse i den unge Skuespillerinde Jfr. J. C. Olsen drev ham
hyppigere og hyppigere i Theatret, og i Foraaret 1776 brød han
over tvært med alle Standsfordomme og meldte sig ved det kongl.
Theater, hvor han fra Maj s. A. antoges som Syngeskolar. Han
maa hurtig have gjort sig bemærket ved Theatret, thi Aaret efter
(3. Maj) blev han befunden værdig til sammen med Fr. Schwarz,
Regissøren Niels Hansen og Skuespilleren A rends at deltage i
Stiftelsen af «det dramatiske Selskab», en Slags Theaterskole efter den
gjensidige Undervisnings Princip. Først et halvt Aars Tid senere
fik R. sin Debut paa det kongl. Theater som Orosman i Voltaires
Tragedie «Zaire» (6. Okt. 1777); nogle Dage forinden var han
fremtraadt første Gang i Christen Griffels ubetydelige Rolle i «Den
stundesløse». Aaret efter fik han fast Ansættelse og ægtede 11. Febr.
Jfr. Olsen (s. ovfr.). R. havde mange Begynderfejl, hans Talestemme var
svag af Naturen og mangelfuldt uddannet, den var lige saa uren
og ru i sin thrønderske Dialekt som fattig paa Afvexling og
Overgange, hans Bevægelser vare snart balletmæssig opstillede, snart
umaadeholdent krampagtige; betegnende for hans hele Spillemaade
er det Raad, Rose gav ham: «Glem ikke Mennesket for Helten».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
