Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostgaard, Frederik, 1671-1745, Gehejmearkivar, Oversekretær, videnskabelig Samler og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modarbejdet Planer fra hans Side, virkede betydelig med til, at han, der
i høj Grad havde Frederik IV’s Øre, fik denne til at lade R. blive
trukket med ind i Undersøgelser, som efter Deichmans Forslag i
Dec. 1724 bleve anstillede imod Saadanne, der havde gjort sig
skyldige i at lade sig bestikke. Skjønt R. ikke kunde siges
ligefrem at have solgt Retten eller Embeder, havde han dog flere
Gange taget imod Pengegaver i Anledning af Tjenester, han i
Embeds Medfør havde haft Lejlighed til at vise forskjellige, og han
var derfor utvivlsomt hjemfalden til Straf efter den 23. Okt. 1700
udstedte Forordning, rettet imod dem, der toge imod «Skjænk og
Gave». At sligt i hin Tid ikke var ualmindeligt, og at det kunde
ske i meget værre Former end den, hvori man ser det hos R.,
kan paa ingen Maader undskylde ham. Det var en Skandale, at
en velstaaende Mand i et udmærket lønnet Embede ikke kunde
holde Hænderne rene. Han gjorde Sagen endnu værre ved helt
at tabe Ligevægten. Saa snart han mærkede, hvad der truede
ham, skrev han ikke blot ynkelige Breve til Kongen, men flygtede
endog til Helsingborg. Man har ondt ved at begribe, hvad han
vilde opnaa derved, thi saa snart Kongen sendte et Par Lakajer
der over for at hente ham, fulgte han strax med tilbage til
Kjøbenhavn. Her slap han for den almindelige Rettergang, der fulgtes
imod de andre, som vare Gjenstand for samme Anklage, og der
blev taget saa meget Hensyn til hans høje Embedsstilling, at der
blev holdt Forhør over ham i selve Konseillet, hvor det blev hans
egen Svoger Storkansleren, der forhørte ham og derpaa oplæste
Kongens Dom for ham. Den lød paa, at han skulde have sine
Embeder som Oversekretær og Gehejmearkivar forbrudt, han skulde
stille Kavtion for Tilbagebetaling af de Pengebeløb, som han havde
modtaget imod Lovens Bydende, og han maatte ikke under den
højeste Straf komme for Kongens Ansigt eller til Hove, men skulde
flytte fra Kjøbenhavn (23. Jan. 1725).
Skjønt den Straf, der her ramte R., var betydelig mildere end
den ved den ovennævnte Forordning fastsatte, der lød paa Tab
baade af Embede, Ære og Gods, maatte han føle den som et
haardt Slag; den havde styrtet ham fra hans høje Embede, berøvet
ham Kongens Naade og sat en Plet paa hans Navn i Folks
Omdømme.
Men hvad enten det laa i, at hans Svoger Storkansleren og
dennes Hustru, der holdt meget af Halvsøsteren Fru R., arbejdede
for ham, eller andre Hensyn have gjort sig gjældende, saa mildnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
