Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rovsing, Kristen, 1812-89, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog kunde Græsk indskrænkes og eventuelt gjøres til et valgfrit
Fag, i det gode Oversættelser erstattede Læsning af Forfatterne i
Originalsproget. R. indførte Svensk og Oldnordisk i
Borgerdydskolen, før nogen anden Skole optog disse Fag, og som
Begyndersprog foretrak han Fransk for Tysk.
Hans mangeaarige Virksomhed som Dansklærer bragte ham
som Forfatter til ogsaa at behandle sproglige, især orthografiske,
Spørgsmaal. I sin Ungdom var han Skandinav og Tilhænger af
N. M. Petersens Retskrivning. I en udførlig Anmeldelse af dennes
Afhandling «Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden» (i «Nord.
Lit. Tid.» 1846, senere optrykt under Titel «Om dansk Retskrivning»,
1860) slutter han sig til Petersens Ønske om at nærme de
nordiske Sprog til hinanden og ligesaa deres Retskrivning. Men
dreven af sin Trang til at staa ene og svinge Kritikkens Svøbe slog
han om, da Stemningen begyndte at vende sig i den af ham
anbefalede Retning, og nu stillede han sig paa den overleverede
Ret-skrivnings Side. I «Retskrivningsspørgsmaalet i dets Betydning for
Litteraturen og Folket» (1869) angreb han baade Rasks og N. M.
Petersens orthografiske Forslag og tillige de af Retskrivningsmødet
i Stockholm s. A. fattede Beslutninger. Hermed fortsatte han i de
Artikler i «Nær og Fjærn», som han 1881 samlede under Titel
«Konservative Sprogbemærkninger til belejlig Overvejelse for de
vaklende»; men hans Forsøg paa at standse Strømmen blev
forgjæves. I Samfundet til den danske Litteraturs Fremme var han
Medlem af Bestyrelsen 1849-53 og senere i en Aarrække af dets
Samfundsraad.
Ogsaa Politikken udøvede Tiltrækning paa R. Allerede som
Student hørte han til Oppositionen og var 1840 Medbestyrer af
«Studentersamfundet» i dettes korte Levetid. 1849 anbefalede J. A.
Hansen ham i «Almuevennen» som en frisindet og uafhængig
Mand, der i politiske Spørgsmaal hældede til Demokratiet. Han
blev valgt til Folketingsmand for Randers Amts 1. Valgkreds
(Mariager) 4. Dec. 1849 og mødte paa Rigsdagen indtil 1852, men fik
ingen fremtrædende Betydning. Overhovedet gjælder det om R.s
hele Virksomhed, at uden for hans Gjerning som Lærer og
Skolebestyrer fik han ikke den Betydning, hans Evner og Indsigt
syntes at kvalificere ham til.
R., der 1858 blev titulær Professor, ægtede 11. Febr. 1845
Marie Nicoline Theodore Schack (f. 11. Nov. 1814 d. 25. Sept. 1888),
Datter af Provst Nicolai Clausen S. og Tagea Dorothea f. Erasmi og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
