Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord.
Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede
Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste
og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham
om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb
ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk
Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf
fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som
udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte
Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen,
der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som
Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse
skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks
Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne,
at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde
O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod
den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage
efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i
Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag
i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte
13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden
Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St.
Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R.
fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den
voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af
Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje
svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe
kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i
Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik
Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere
som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede
Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele
den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede
O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp,
- dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet»
til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det
paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte
deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste
Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
