Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudelbach, Andreas Gottlob, 1792-1862, Præst og theologisk Forfatter - Rudolf, -o. 1055, Biskop af Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stofsamlinger forbi, og hans «Kristelig Biografi» (1846), der des
værre kun blev et eneste Bind, fortjener endnu at finde Læsere; hans
forskjellige Prædikensamlinger skulle ogsaa endnu i visse Egne af
Tyskland have en Plads ved Siden af de lutherske Andagtsbøger.
Derimod ere vist alle enige om at betragte hans Monografi om
«Savonarola og hans Tid» (1836) som et væsentlig forfejlet Forsøg
paa at gjøre den politiske Opvækkelsesprædikant i Florents til
Reformationens Mand.
Men om en forholdsvis stor Del af R.s rige Forfattervirksomhed
end hurtig er sunket i en ikke helt uforskyldt Glemsel, bør
det ikke glemmes, at R. paa et Tidspunkt, da mange af Tysklands
Theologer med den berømte Erlanger-Exeget Hofmann i Spidsen
mente at kunne sætte sig ud over Sandheden ved spidsfindige
Fortolkninger og jesuitiske Kunstgreb, i et «Sendebrev til Claus
Harms» (1851) om Lydighed mod Øvrigheden og Edens Betydning slog et
djærvt Slag for sit Fædrelands Ret og Ære.
Rudelbach, Confessionen (1792-1810), i «Zeitschrift f. luth. Theol. u. Kirche» 1861-62;
en Fortsættelse (1810-20) foreligger i Haandskrift.
Erslew, Forf. Lex.
Kirkelig Kalender f. Norge 1875.
C. R. Kaiser, A. G. R. (Leipz. 1892).
H. Martensen, Af mit Levnet I, 277.
H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levnets og min Tids Hist. S. 114 f. 311 f.
Fr. Nielsen.
Rudolf, –o.1055, Biskop af Slesvig, var oprindelig Kannik
i Køln. I sin Begejstring for den kirkelige Reformstrømning, som
udgik fra det franske Kloster Cluny og strakte sig til de nedre
Rhinlande, traadte Knud den store i Forbindelse med Ærkebiskop
Piligrim af Køln, der var en af Reformernes Forkæmpere, og dette
havde til Følge, at han netop blandt de kølnske Klerke søgte sig
en Biskop, da Ekkehard af Slesvig efter mange Aars Ophold i
Hildesheim var død paa Vejen til sit Bispesæde (1026).
Ærkebiskop Unwan af Hamborg, der samstemmede med Knud i hans
Bestræbelser, indvilligede i at vie R., og saaledes kom en
Repræsentant for det kirkelige Opsving til en dansk Bispestol. R. stod
i nøje Forbindelse med sine Partifæller i Tyskland og Flandern.
Ligesom Ekkehard støttede han den berømte Biskop Godehard af
Hildesheim i hans Strid med Ærkesædet Mainz om Klosteret
Gandersheim, og han fulgte ham til Kirkemødet i Frankfurt (1027).
1040 træffe vi ham ved Kirkeindvielsen i det nederlothringske
Kloster Stablo, et af Brændpunkterne for den kirkelige
Reformbevægelse, og sammen med Ærkebiskop Bezelin af Hamborg tilbragte
han den følgende Jul i Münster hos Kejser Henrik III, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
