- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
437

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruslad, Hans, 1759-1832, Officer - Rustung, Anne, -1567-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Artilleriskolen, fik han indført Korttegning ved denne. I 1783 og 84
vandt han den lille og store Sølvmedaille samt den lille Guldmedaille
ved Kunstakademiet i Kjøbenhavn for Kompositioner i Arkitektur.
I 1789 fulgte han General Huth til Lejren ved Slesvig,
hvor han tjenstgjorde som Aide-Kvartermester hos daværende Oberst
Binzer; Aaret efter fik R. Kapitajns Karakter, og 1795 blev han
Stabskapitajn. I disse Aar led han meget af en Øjensygdom,
maatte derfor frasige sig sin Lærerstilling ved Artilleriskolen og
til sidst 1797 underkaste sig en Operation.

I 1798 tiltraadte R. den Rejse til Udlandet, der kom til at
danne en afgjørende Epoke i hans Liv. Over Preussen, hvor Kong
Frederik Vilhelm III tildelte ham en Guldmedaille for et Udkast
til Monument for Frederik den store, begav han sig til Paris. I
1800 fik han Tilladelse til som «Volontaire» at følge Bonapartes
Armé paa dens Tog over Store St. Bernhard. Efter Slaget ved
Marengo blev han ansat i General Macdonalds Generalstab ved 2.
franske Reservearmé, der ved denne Tid organiseredes ved Bern.
Med denne deltog han i Høstfelttoget gjennem Schweits over
Splügen til Trient. Efter Freden i Luneville vendte R. med
provisorisk Bestalling som «Chef de brigade» i Artilleriet (Obersts
eller Oberstlieutenants Rang) tilbage til Frankrig, hvor han forblev,
indtil han i 1804 vendte hjem til Danmark. Her var han
imidlertid 1800 avanceret til Kompagnichef, men forlod nu i 1805
Artillerikorpset og blev stillet å la suite med Majors Karakter og
Vartpenge for atter at drage til Frankrig. Først da Landkrigen i
1813 truede Danmarks og Norges Grænser, vendte han atter hjem,
hvor han i 1810 var udnævnt til Oberstlieutenant og 1814 udnævntes
til Oberst. Efter Freden i Kiel drog han paa ny tilbage til
Frankrig, som han først endelig forlod i 1817 for siden at tage
fast Ophold i Kjøbenhavn. Her gjorde han sig kjendt og afholdt
ved en udstrakt Godgjørenhed. Han døde ugift 16. Maj 1832.

N. C. Øst, Hædersminde ov. H. v. R. (1832).

C. O. Munthe.


Rustung, Anne, –1567–, var en af den ndfr. nævnte
Christoffer Throndsen R.s 7 Døtre. Hun er rimeligvis født og i
ethvert Fald opvoxet i Danmark. Omtr. 1560 gjorde hun Bekjendtskab
med James Hepburn Jarl af Bothwell, der i det Aar som Gesandt
kom til Danmark. Han førte hende bort med sig, dog, som A.
paastod, mod Ægteskabsløfte, men forlod hende igjen i Nederlandene
og beholdt hendes, som det siges, ikke saa ringe Udstyr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free