Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rustung, Christoffer Throndsen, -o. 1565
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thord Roed (ovfr. S. 150). Forsøget paa at overrumple By og Slot
mislykkedes imidlertid, og i Steden kom det til Underhandlinger.
Mod Lejde begav C. T. sig til Byen, men med den Troløshed,
som var saa almindelig i hin Tid, blev han under Forhandlingerne
gjort til Fange under Paaskud af, at hans Folk havde brudt Lejdet
(19. Marts). Efter at Eske Bille imidlertid (i April) var bleven
løsgiven og var vendt tilbage til Bergenhus, satte han efter Løfte C.
T. paa fri Fod. For at skaffe Hjælp i den vanskelige Situation
sendte Ærkebispen C. T. til Nederlandene, og i Efteraaret bragte
denne ham der fra 4 Skibe – men uden Krigsfolk. Da Afgjørelsens
Stund nærmede sig, turde Olaf Engelbrechtsen ikke heller vove
den sidste Kamp. 1. April 1537 lettede hans lille Flaade under
Anførsel af hans tro Mand – man fristes til at tilføje: og onde
Aand – C. T.; den førte Norges sidste Ærkebiskop i
Udlændighed. Om Bord var vistnok ogsaa C. T.s Hustru, Karen
Knudsdatter, en uægte Datter af Dekanen i Throndhjem Knud Pedersen
Skanke. Inden Flaaden forlod Norges Kyster, hjemsøgte C. T. Fru
Inger Ottesdatters Gaard Østeraat.
Flaaden gik til Nederlandene. Medens Olaf Engelbrechtsen
her fandt et Fristed og snart ogsaa sit sidste Hvilested, skal C. T.
være bleven sendt til Kejseren, men derpaa gav han sig til at være
Fribytter. Pfalzgrev Frederik tog ham 1538 i sin Tjeneste med det
Hverv at arbejde for Svigerfaderen Christian II’s Befrielse. I
Spidsen for 3 Skibe skal han have opbragt 9 franske Skibe, og hans
Folk foretoge en ikke ganske heldig Landgang paa Øen Helgoland;
senere tog han i Forening med en anden Kaper, Gottschalk
Remlingrode, engelske Skibe i Vesterhavet og førte dem til Meklenborg.
1539 hjemsøgte han og Lange Herman (VII, 390) i Fællesskab Norge,
hvor det gik ud over Udsten Kloster og Bispegaarden i Stavanger;
men hans gamle Modstander Thord Roed sendte fra Bergen et Skib
ud imod dem og fangede en Del af deres Folk, der henrettedes,
skjønt C. T. gjorde gjældende, at de som staaende i Pfalzgrevens
Tjeneste burde behandles som Krigsfanger, ikke som Sørøvere. En
Tid havde C. T. et Tilflugtssted i Ostfriesland, hvor hans nedenfor
nævnte Søn Enno fødtes, men det varede dog ikke længe, før
Følelsen af det usikre ved hans Stilling og det haabløse ved
Pfalzgrevens Planer sejrede hos ham, og 1542 anholdt han om Tilladelse
til at maatte vende hjem. Det indrømmedes ham; Christian III
havde god Brug for hans Sømandsdygtighed.
Han blev da ogsaa strax anvendt, i det han 1543 blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
