- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
445

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryberg, Niels, 1725-1804, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at det paalagdes Landets Øvrighed at vaage over, at Salt- og
Ferskvandsfiskeriet blev drevet af alle Kræfter, en Fiskeriinspektør
blev behørig instrueret og Islands økonomiske Forhold belyste ved
Student P. Rønnes Rejse der til. Fra 1764-67 drev han for
egen Regning Kabliavfiskeri efter den hollandske Methode og gav
herved Stødet til et større Fiskeri under Island med Fiskerhukkerter
for kongl. Regning.

Fra 1772-75 og 1779-84 var R. Medlem af Direktionen for
det asiatiske Kompagni og deler med sine Kolleger Æren for en
af dets mest glimrende Perioder. Da R. traadte til, var der 5
Kina- og 2 Ostindiefarere i Fart, da han traadte fra, henholdsvis 9
og 6 med en Besætning af over 1750 Mand; og i Løbet af de 12
Aar 1772-83 var Overskuddet over 5 Mill. Rdl. eller mere, end
der var tjent i de forudgaaende 40 Aar. En betydelig Kassemangel,
foranlediget ved et Komplot af Justitsdirektør, Bogholder og
Kasserer, skaffede dog R. en ubehagelig Afslutning paa hans
Direktionsvirksomhed, i det Interessenterne ikke uden Grund bebrejdede
Direktionen en alt for stor Tillid til hine Mænd, hvilket førte til en
Pennefejde, hvori R. forsvarede Direktionen, og en Kommissionsdom,
hvorefter R. maatte tilsvare en større Del af et Bogholderen ydet
Laan. Ved Kabinetsordre af 6. Maj 1776, korroboreret af Kongen
11. Maj 1778, blev R. udnævnt til handelskyndigt Medlem af
Direktionen for «det kongl. danske oktroierede vestindiske
Handelsselskab», hvori flere af Statens højeste Embedsmænd som
Høegh-Guldberg, Schack-Rathlou, Stemann og Greverne Schimmelmann
havde Sæde. Det meget privilegerede Selskab gav i nogle Aar
Interessenterne betydelige Fordele, men det gik navnlig efter
Freden i Versailles stærkt tilbage. R. blev uenig med sine Kolleger
om Selskabets Drift og fik 20. April 1785 Kongens Tilladelse til
at tage sin Afsked.

Hele Samfundets Økonomi laa R. i høj Grad paa Hjærtet,
og navnlig var han besjælet af Iver for at modvirke Fattigdommen
og ophjælpe fattige, syge, svage og hjælpeløse paa den mest
hensigtsmæssige Maade. R. var et virksomt Medlem af Direktionen
for Opfostringshuset paa Christianshavn, hvortil han udnævntes 1759,
og da Struensee 1771 havde besluttet at omordne Hovedstadens
Fattigvæsen fra Grunden af, stilledes ogsaa R. (med Præsten
Resewitz og Raadmand Lunding) i Spidsen for den Kommission, der
resulterede i Kabinetsordre af 16. Okt. 1771, som ophævede de 3
hidtil særskilte Direktioner for Waisenhuset, Opfostringshuset og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free