Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rysensteen, Henrik Ruse Baron, 1624-79, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elben og indgav en udførlig Memorial, omfattende hele det
dansk-norske Monarkis Befæstningssystem.
Det var altsaa meget betydelige fortifikatoriske Arbejder, R. i
et forholdsvis kort Aaremaal havde iværksat; Planerne vare paa
Højde med Tidens Fordringer og Udførelsen gjennemgaaende god
og forsvarlig. Nogle af de større Anlæg (Citadellet, Frederiksort,
Rensborg) havde han selv paataget sig at levere færdige til en
bestemt Tid for en bestemt Sum. Som Arbejdsmandskab anvendtes
dog ogsaa herved Soldater, dels hvervede af R.s eget Regiment,
dels nationale, der bleve indkaldte i samme Anledning. For at faa
Græsning til Arbejdshestene havde han bl. a. 1662-65 Ibstrup (nu
Jægersborg) Gaard og Gods i Forpagtning. Ligesom R. strax, da
han traadte i dansk Tjeneste, havde betinget sig at faa en Del af
sin Lønning anvist i Jordegods, saaledes fik han ogsaa udlagt Gods
for sit Tilgodehavende for Fæstningsbygningen. 1664 fik han af
Kronen Skjøde paa Bøvling Slot med tilhørende Gods og blev
samtidig udnævnt til Befalingsmand over Bøvling Amt (den
nordlige Del af det nuværende Ringkjøbing Amt). Han fratraadte som
Amtmand, da Godset blev gjort til Baroni, i det R., der allerede
1664 var bleven dansk Adelsmand, 1671 var blandt de første, der
ophøjedes i friherrelig Stand- baade han selv og Baroniet fik Navnet
Rysensteen (Rusenstein). S. A. var han ligeledes en af de første
Danebrogsriddere. Foruden Baroniet besad han faste Ejendomme
i Kjøbenhavn (bl. a. den saakaldte Bremerholms Admiralsgaard
uden for den gamle Østerport) og i Gluckstadt. Hvor stor en
Del af sin Formue R. har tjent i Danmark, kan næppe afgjøres;
det maa erindres, at han i hvert Fald havde haft store Udlæg til
Fæstningerne. Selv siger han, at han har ført 200000 Rdl. her ind
i Landet; men desuden ejede han Herskabet Sauwert i Provinsen
Groningen og Ejendomme i Amsterdam.
Ogsaa i Udarbejdelsen af Infanteriets Exercerreglement af 1672
havde R. betydelig Del. Imidlertid havde der efter Christian V’s
Tronbestigelse udviklet sig et spændt Forhold mellem ham og nogle
af de toneangivende Personligheder, navnlig H. Schack, og det har
derfor, efter alt at dømme, været en Art hæderlig Forvisning, da
R. 1673 blev udnævnt til Generallieutenant, kommanderende
General i det nordenfjældske Norge og Chef for throndhjemske
Infanteriregiment med Ordre til strax at begive sig til sin Post i
Throndhjem. Her fra blev han i Maj 1675 kaldt til Christiania for at
deltage i Overvejelserne angaaende Forberedelsen til den Krig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>