Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ole Christensen, 1644-1710, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Frederik III’s Død (1670), ansøgte Picard om Tilladelse til at
tage saa vel Afskriften som Originalerne med sig til Frankrig for
der at faa dem trykt. Tilladelsen blev given, mod at de skulde
sendes tilbage, naar Værket var trykt. Picard fik ogsaa R., hvem
han havde lært at sætte Pris paa, til at følge med til Paris,
hvortil de begge ankom i Sommeren 1672. Paa Picards Anbefaling
blev R. optagen som Medlem af det 1666 stiftede Videnskabernes
Akademi, og Ludvig XIV tilstod ham et aarligt Honorar og
ansatte ham som Medhjælper ved det store, 1667 oprettede
Pariser-Observatorium med fri Bolig paa dette; Observatoriets Direktør var
den bekjendte G. D. Cassini. I Paris skulde R. nu sørge for
Trykningen af Tyge Brahes Observationer. En pragtfuld Udgave
af dem blev ogsaa paabegyndt. Men den netop 1672 begyndte
Krig med Holland slugte Statens Pengemidler, og efter Colberts
Død 1683 blev hele Planen Opgiven, og Originalerne kom senere
tilbage til Danmark.
Paa Observatoriet deltog R. i Picards Marsiagttagelser og i
hans Arbejder for den franske Gradmaaling. Men han benyttede
ogsaa Lejligheden til andre Iagttagelser, særlig ogsaa af
Jupitermaanernes Formørkelser. Allerede under sit før omtalte
Ophold paa Hven havde han iagttaget en Formørkelse af den første
Jupitermaane, og fortsatte Iagttagelser viste nu, at disse Formørkelser
indtraf med ulige lange Mellemrum, eftersom Jorden fjærnede sig
fra eller nærmede sig Jupiter. R. saa, at dette kunde forklares
ved at antage, at Lyset brugte en vis Tid om at naa fra Jupiter
til os, og i Akademiets Møde 22. Nov. 1675 kundgjorde han denne
sin vigtige Opdagelse af Lysets Hastighed. Hermed blev R.
navnkundig og Gjenstand for Udmærkelser. Christian V udnævnte ham
1676 til Professor designatus mathematum superiorum, dog uden Løn.
Ludvig XIV gjorde ham til Lærer for Dauphin. I Dec. 1676
forelagde R. Akademiet en af ham konstrueret Maskine til at fremstille
Jupitermaanernes Kredsløb om Jupiter, et saakaldt Jovilabium.
Senere konstruerede han andre lignende Maskiner, og han havde
allerede i 1675 i Akademiet forelæst en Afhandling om Hjultænders
hensigtsmæssigste Form. I det hele taget besad han stor
Indsigt i Mekanikken, og han deltog med Picard i Anlægget af de
berømte Vandspring i Versailles og i Marly. Af Akademiet blev han
1679 sendt til London for at undersøge Sekundpendulets Længde
der, og her gjorde han Bekjendtskab med Newton, Halley og andre
Celebriteter. Ogsaa til Opfindelse af nye astronomiske Instrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>