Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ole Christensen, 1644-1710, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbunden med en Fasthed i at hævde sine Meninger, der kunde
gjøre Samarbejde med ham noget vanskeligt. 1706 fik han
Etatsraadstitelen. Han udførte sin Dont til det sidste, skjønt han i
sine senere Aar led af Stensmerter, for hvilke han 19. Sept. 1710
bukkede under efter i sit Testamente at have skjænket Universitetet
sine Bøger og Optegnelser. Hans Død vakte stor og almindelig
Sorg, og hans Begravelse foregik med usædvanlige Æresbevisninger.
R. var 2 Gange gift, 1., som nævnt, med Anne Marie Bartholin,
hvem han mistede 1694 efter et barnløst Ægteskab. 1699
ægtede han den kun 19aarige Else Magdalene Bartholin, Datter af
hans første Svigerfaders Brodersøn Caspar B. (I, 557). Heller ikke
med hende fik han Børn. Hun giftede sig efter hans Død med
Professor Thomas Bartholin (I, 575) og skjænkede ved sin Død
1763 en Kapital til det astronomiske Studiums Fremme under Navn
af det Rømer-Bartholinske Legat, hvis Renter Universitetet endnu
uddeler. Et Portræt af R. findes paa Kjøbenhavns Raadhus, et
andet paa Observatoriet. En af hans Planetmaskiner findes paa
Rosenborg.
R. har gjennem sine omfattende Kundskaber og sin praktiske
Dygtighed gjort sig højt fortjent af Staden Kjøbenhavn og hele
Landet. At han ogsaa nyder Verdensry som en af de betydeligste
Astronomer, skyldes ikke blot hans Opdagelse af Lysets Hastighed,
der alene vilde have været tilstrækkelig til at give sin Mand Navn.
«Det er betegnende», siger Grant i sin «History of physical
astronomy» (Lond. 1852), «at Meridiancirkelen, Altazimuthet og
Passageinstrumentet, der alle opfandtes af R., danne Hovedinstrumenterne
i det nylig i Pulkova oprettede storartede Centralobservatorium for
Rusland.» Det første af disse Instrumenter opstillede R. i det før
nævnte Observatorium Tusculanum under Navn af Rota meridiana.
Det andet opstillede han paa Rundetaarn tillige med en Del andre
Instrumenter af egen Konstruktion, deriblandt et Ækvatorialinstrument,
der ligner dem, Englænderne nu bruge. Det tredje opstillede
han i det ligedes før nævnte Observatorium domesticum, hvor
det gik under Navnet Machina domestica. I Observatorium
Tusculanum opstillede han ogsaa et Instrumentum æqvinoctiorum. Dette
Instrument gik i Glemme, indtil Struve og Bessel i det 19.
Aarhundrede atter indførte det i Astronomien under Navnet
Passageinstrument i første Vertikal; Bessel siger i den Anledning:
«R. ilede ofte og betydelig foran for sine Efterfølgere». R. maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
