Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Eiler, -1565, til Hvidkilde, Rigsraad - Rønnov, Joachim (Jacob), -1544, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jørgensgaard ved Svendborg, som 1526 var givet i Forlening til
Broderen Joachim, blev 1528 overdraget begge Brødrene som arvelig
Besiddelse mod Afstaaelse af et Vikarie i Rensborg. I Kjøbenhavn,
Nyborg og Odense havde E. R. Gaarde. Den af ham i sidstnævnte
By (1547) opførte Gaard staar endnu, den ældste bevaarede
Bindingsværksbygning her i Landet. E. R. var næppe noget
mildt Herskab, i alt Fald haves der flere Klager fra Almuesfolk
over ham som Lensmand. Som ovenfor nævnt var han gift med
en Datter af Marsken Tyge Krabbe (IX, 403), Anne K., der døde
1543. Skjønt hun fødte ham 11 Børn, deraf dog kun 3 Sønner,
var han, da han lukkede sine Øjne 27. eller 28. April 1565 paa
Hvidkilde, Slægtens sidste Mand.
H. Knudsen, Joachim Rønnow S. 13 f.
(jvfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, I, 380).
Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 93 ff.
C. F. Bricka.
Rønnov, Joachim (Jacob), –1544, Biskop, var Søn af ndfr.
omtalte Marqvard R. til Hvidkilde og maa rimeligvis være født et
Par Aar før 1500. I Aaret 1516 blev han indskreven ved Universitetet
i Wittenberg, altsaa paa en Tid, da Luther vel endnu
ikke havde begyndt Reformationen, men dog virkede ved Universitetet.
I de følgende Aar opholdt R. sig i Frankrig, hvorfra
han 1517 vendte tilbage; ogsaa Italien synes han paa denne Rejse
at have besøgt. I Aarene 1525 og 1527 sendte Frederik I ham
som Gesandt til Frankrig for at modvirke Christian II’s Planer og
indlede Forhandlinger om et nøjere Forbund med dette Land. R.
skriver sig endnu paa denne Tid: Jacob R. til Hvidkilde, Væbner;
nogen særlig gejstlig Uddannelse synes han saaledes ikke at have
faaet. Frederik I maa imidlertid have haft høje Tanker om hans
Dygtighed og Brugbarhed. Paa Herredagen i Odense 1527 havde
Kongen sat igjennem, at Biskopperne herefter ikke skulde søge
Bekræftelse paa deres Valg hos Paven i Rom, men hos Kongen,
der skulde oppebære den Pengesum, som tidligere gik til Rom for
Konfirmationen. Da Biskop Lage Urne i Roskilde derpaa døde i
April 1529, og den katholske Kirkes kraftigste Støtte dermed var
faldet, var det Kongen af Vigtighed at sikre sig en Biskop, der
blev afhængig af ham, og som ikke vilde lægge Evangeliets
Forkyndelse Hindringer i Vejen; han synes at have tænkt sig en Slags
verdslig Forstander for Stiftet og skal i Begyndelsen endogsaa
have haft den Tanke at faa sin egen yngste, endnu kun 3aarige
Søn (Adolf) udnævnt til Biskop. I disse Bestræbelser støttedes Kongen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
