Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørdam, Peter, 1806-83, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for danske Krigere» (1864), og han var selv den ivrigste til at
synge dem ind i Soldaterne. Et Par Aar efter Fredens Slutning
(1866) havde han den store Sorg at miste sin Hustru, Jutta
Christiane Olivia Bertha f. Carlsen (Datter af Chr. Rasmussen C. til
Gammel Kjøgegaard), som han havde ægtet 1850, og da den politiske
Strid udbrød, faldt der tunge Skygger over hans Liv. Han misbilligede
i høj Grad sine grundtvigske Venners Tilslutning til «det
forenede Venstre» og advarede gjentagne Gange paa Vennemøder
med stor Styrke imod, hvad han kaldte «at lefle for Talmajestæten».
Hans Advarsler gjorde ikke Indtryk paa mange, og den Vending,
de politiske Forhold toge, fyldte ham med bange Anelser for
Fædrelandet. 1883 søgte han, bøjet af Sygdom, sin Afsked, men
inden han havde forladt Lyngby Præstegaard, døde han (18. Sept.
1883).
Foruden «24 Feltprædikener» (1864) har han udgivet en Postil
(«Prædikener», 1879) og en stor Samling «Lejlighedstaler» (1880),
der afspejle hans Ejendommelighed. Der var over hans Personlighed
noget tætsluttet og over hans Prædiken en Ensformighed,
der baade var en Styrke og en Svaghed. Han lærte af alt, hvad
han læste og saa, men brugte det paa sin ejendommelige Maade
til at indskærpe de enfoldige Sandheder og den Levevisdom, som
det var hans Opgave at indprente sine Tilhørere og sine Omgivelser.
Han kjendte Gjentagelsens Hemmelighed, og han blev aldrig
trættende, selv naar han sagde det, som han havde sagt mange
Gange tilforn; thi bag ved hans Ord stod der en Mand, en
udviklet kristelig Personlighed, der talte uden Frygt for
«Talmajestæten» og andre Majestæter, men med Kjærlighed baade
til lave og høje. Hans Styrke laa paa Enkelthedernes Omraade. «At
danne et Hele, det formaar jeg ikke; Enkeltheder glæder mig»,
skrev han 1841 til Grundtvig; og dette mærkedes til det sidste
paa hans Prædiken, der virkede, paa mange forskjellige Naturer
uimodstaaelig, ved ypperlige Enkeltheder, som vidnede om en rig
kristelig Erfaring og megen Menneskekundskab. Og ogsaa uden
for Kirken bar han Præsten med sig i sin Tale og sin Færd, men
ikke i sin Klædedragt, altid djærv og sandhedskj ærlig, men ogsaa
altid med et eget Blink i Øjet, der røbede det rige Lune og det
varme Hjærte.
Fr. Nielsen, Karakteristiker og Kritiker (1884).
H. F. Rørdam, P. R.; Blade af hans Levnedsbog og Brevvexling, I-III (1891-95).
M. Pontoppidan, En dansk Præst, 2. Opl. (1898).
Fr. Nielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
