Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saabye, August Vilhelm, f. 1823, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broncefigur, «En Fiskerdreng», vandt han for tredje Gang den
Neuhausenske Præmie 1857, og 2 Aar efter vakte han megen
Opmærksomhed ved «En Favn, som danser med den lille Bacchus paa
Knæet», en saa vel i Form som i Bevægelse med stort Liv
gjennemført lille Broncegruppe (Statens Samling). Endnu en Gang
behandlede han et Æmne fra Oldtidens Sagnkreds som Statuette
i Malm: «Silen ridende paa et Æsel». Medens han hidtil ligesom
havde søgt en Støtte for sit Talent i Gjengivelsen af kjendte Typer
fra Oldtidens Kunst, frigjorde han sig nu mere og mere. Vel valgte
han til sit første Arbejde med legemsstore Figurer et Motiv fra
Oldtiden: «Pan, som trøster Psyche med sit Fløjtespil», men hele
Opfattelsen havde et andet Præg, nærmere beslægtet med Nutidens
Følelsesliv. Ligesom Psyche var en ganske naturlig gjengivet
bedrøvet ung Pige, havde ogsaa i Pan det stiliserede Fantasibillede
givet Plads for en mere menneskelig Skikkelse med et naturligere
sjæleligt Udtryk.
S. havde i 1858 i Rom ægtet Anna Pauline Hansen (f. 1822
d. 1867), Datter af Overretsprokurator F. F. H. i Vestindien (f. 1793
d. 1859), og denne begavede Dame udøvede en Paavirkning i religiøs
Retning paa ham, som dog først efter nogle Aars Forløb slog
igjennem i hans Valg af Æmner. En legemsstor Gruppe, «Adam og
Eva efter Syndefaldet», blev udført i Rom kort før Hjemrejsen og
vandt i 1866 den Eibeschützske Præmie, som han dog maatte dele
med V. Bissen, der konkurrerede til samme Præmie med sin «Noah».
Efter et Par Aars Ophold i Hjemmet døde hans Hustru, og atter
2 Aar efter ægtede han (1869) Hanne Louise Baronesse Haxthausen
(f. 1831), Datter af Oberst M. F. Baron H. (f. 1793 d. 1874) og
Hanne Bartholine f. Würtzen (f. 1794 d. 1883), og var den følgende
Vinter i Paris med sin Hustru paa det Anckerske Legat. En
«Kain», udstillet 1872, vandt den Eibeschützske Præmie, og tredje
Gang tilkjendtes den samme Præmie ham i 1884 for et af de
Arbejder, der have vundet ham størst Navn, «Susanne for Raadet»,
som i Marmor tilhører Statens Samling.
Ved Siden af disse Arbejder udførte S. allerede i 1868 en
Billedstøtte af Maleren Abildgaard, som tillige med 3 andre
Billedstøtter af Kunstnere smykker Akademiets Festsal, i 1877 en
Billedstøtte i Bronce i overnaturlig Størrelse som Mindestøtte over
Digteren H. C. Andersen, hvoraf navnlig den sidste ved sin smukke
Lighed og naturlige Opfattelse af Bevægelsen paa en værdig Maade
bevarer Erindringen om den en Gang saa kjendte Skikkelse. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>