Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagen, Lyder Christian, 1777-1850, Skolemand, Forfatter - Sahl, Laurits, 1734-1805, Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Timer, der vare saa frugtbare for de fremmelige Disciple, vare
paa det nærmeste spildte for de daarlige Hoveder. Skjønt S.
altid med Kjærlighed bevarede Minderne fra Ungdomsaarene i
Kjøbenhavn, og hans æsthetiske Standpunkt væsentligt faldt sammen
med det Rahbekske, var han «norsk Patriot fra Top til Taa» og
udtrykte sig baade i Skolen og paa Gaden i bred bergensk Dialekt.
Ved Siden af sin Lærergjerning var S. medvirkende i omtrent
alle de Foretagender, som i hans Tid i Bergen sattes i Gang paa
Skolevæsenets, Kunstens eller Litteraturens Omraader. At en Realskole
i 1806 oprettedes, var hovedsagelig hans Værk, og i hele 30
Aar var han Lærer ogsaa ved denne Skole. Ligeledes deltog han
i Oprettelsen af en Tegneskole, af Bergens Musæum og Byens
Kunstforening. I Grunden var ogsaa hans Forfatterskab kun en
anden Side af hans Trang til at virke for sin kjære Fødeby. I
sine mangfoldige Prologer, Kantater og andre Lejlighedsarbejder
fandt han altid et anslaaende, ofte ogsaa et ægte poetisk Udtryk
for Festens Stemning. Sammen med H. Foss udgav han 1824 en
omfangsrig «Bergens Beskrivelse», og 1837 leverede han et
fortræffeligt Udvalg af sit Bysbarn Claus Fastings Skrifter med
dennes udførlige Biografi som Indledning. Allerede 1808 havde han
udgivet den første i Norge udkomne Læsebog i Modersmaalet, der
ligesom hans «Dansk Stilebog» (1811) fik fortjent Udbredelse.
S. levede siden 1806 i et lykkeligt Ægteskab med Anne Marie
f. Hansen (d. 1839), Datter af en Kjøbmand i Kjøbenhavn, men
Plejedatter af Juveler Magnus Tank i Bergen. Da han tog Afsked
fra sit Embede, erholdt han sin fulde Gage i Pension og talrige
Beviser paa Medborgeres Sympathi, men døde et Par Maaneder
derefter, 16. Juni 1850.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
A. E. Erichsen.
Sahl, Laurits, 1734-1805, Filolog, fødtes 10. Dec. 1734 i
Nørre Tranders, hvor hans Fader var Degn, og kom siden i Aalborg
Kathedralskole, hvorfra han gik til Universitetet 1754 og
studerede Theologi og Filologi. I sin Studentertid var han Alumnus
paa Elers’ Kollegium og blev 1759 Decanus paa Kommunitetet;
1761 blev han theologisk Kandidat og tog tillige Magistergraden.
1765 udnævntes han til Konrektor ved vor Frue Skole i Kjøbenhavn
(Metropolitanskolen), hvor han fik Embedsbolig, og til Vicarius
for Professoren i Græsk ved Universitetet; 1781 blev han
virkelig Professor i græsk Sprog og virkede indtil 1801, da han paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>