Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Saldern, Caspar, 1710-86, gottorpsk-russisk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var det dog umuligt at formaa Kejser Peter III hertil, da han bare
tænkte paa Krig, og S. maatte foreløbig søge at faa Kejseren til
at udsætte Krigen. Dette lykkedes ham vel ikke; men Krigen
blev dog som bekjendt ikke til noget, da Peter III blev styrtet af
Cathrine II. Efter hendes Tronbestigelse var Udsigten til en
Overenskomst om et Mageskifte bleven bedre, og S. synes i den
følgende Tid i det hele at have arbejdet alvorlig i den Retning,
man ønskede i Kjøbenhavn. Det foreløbige Resultat af de
Forhandlinger, der fandt Sted i vor Hovedstad i Vinteren 1766-67,
og hvori han havde en Hoveddel, var den foreløbige Mageskiftetraktat
af 22. April 1767, der omsider efter forskjellige
Vanskeligheder, som dog ikke hang sammen med noget Omslag i S.s
Synsmaade, førte til den endelige Traktat af 30. April 1773.
Man vil i J. H. E. Bernstorffs Breve og Depecher jævnlig
finde ret stærke Ord om den Betydning, S.s Venskab havde for
Danmark; men hvor meget sandt der end var heri, saa maatte
der ogsaa betales en høj Pris for hans Hjælp. For det første rent
pekuniært. Intet kan let overgaa den Uforskammethed, med hvilken
S. lige fra 1762 ved forskjellige Lejligheder stillede Krav til, hvad
man maa kalde ligefrem Betaling for de Tjenester, han viste den
danske Regering. At disse Krav maatte opfyldes, er en Selvfølge,
og hvad der paa den Maade maatte ydes ham, løb efterhaanden
op til 140000 Rdl. d. K. samt 33000 Rubler foruden 1000 Dukater
og en kostbar Gulddaase, og saa maatte Statskassen desuden fra
den Tid, Mageskiftet traadte i Kraft, betale ham en aarlig Pension
paa 6000 Specier og lige saa mange Rdl. d. K. At han tillige
1768 blev Greve og Ridder af Elefanten, havde mindre at sige.
Drøjest var imidlertid det Hovmod og den Selvraadighed, man i
Kjøbenhavn maatte finde sig i fra hans Side under hans Ophold
her fra Efteraaret 1766 til 1768. Desto værre vare Forholdene her
kun alt for gunstige for ham, til at han ikke skulde kunne te sig,
som han vilde. Det var paa denne Tid, at Kongens usle Holdning
gav Spillerum for en Række Intriger, der bragte Usikkerhed
i Statens Styrelse indad til og i Politikken udad til, saaledes at
Bernstorffs Stilling og med den det gode Forhold til Rusland var i
Fare. Det kom saa vidt, at selve Bernstorff maatte paakalde S.s
Hjælp, og denne holdt saa Hus med Kongen, indtil han gav tabt
og fjærnede de Personer, som S. vilde have af Vejen. Naturligvis
undlod S., da han havde lært sin Magt at kjende, ikke i det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
